Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk
Brystbetændelse
Fakta
- Brystbetændelse, mastitis, er betændelse i brysterne i ammeperioden
- Ved brystbetændelse bliver dit bryst ømt, rødt, varmt og hævet. Du kan få symptomer som ved influenza - nemlig almen utilpashed, hovedpine, feber og kulderystelser
- Brystbetændelse kan i de fleste tilfælde behandles ved god tømning af brysterne under amning og let massage mod brystvorten under brusebad. Det kan være nødvendigt for dig at malke ud. De fleste tilfælde af brystbetændelse klares uden brug af antibiotika
- Hvis god tømning af brysterne ikke lindrer i løbet af det første døgn, skal du have antibiotika
- Ved høj feber og påvirket almen tilstand skal du have antibiotika
- Hvis du ikke bliver behandlet, kan brystbetændelse i sjældne tilfælde udvikle sig til en byld i dit bryst. En byld i dit bryst kræver indlæggelse og tømning
Hvad er brystbetændelse?
Brystbetændelse, mastitis, er betændelse i brysterne i ammeperioden. Tilstanden opstår oftest 2-3 uger efter din fødsel, men kan forekomme i hele din ammeperiode.
Ved brystbetændelse er det almindeligt, at du får smerter, brystspænding og problemer med at tømme brystet ved amning. Din hud over brystet bliver hård, rød og hævet. Du kan også få feber, kulderystelser, hovedpine og manglende appetit.
I sjældne tilfælde kan brystbetændelse udvikle sig til en såkaldt byld (absces) i dit bryst. Det er en ansamling af betændelse inde i brystet. Brystet vil blive hævet, og du vil kunne mærke en øm knude inde i brystet.
Hvor hyppig er brystbetændelse
Brystbetændelse ses hos omkring 2-3 % af de kvinder, som ammer.
Hvorfor får man brystbetændelse?
Du får brystbetændelse, fordi der trænger bakterier ind i mælkegangene fra sprækker gennem huden omkring brystvorterne. Hvis du ammer, vil du indimellem opleve spændte mælkekirtler med ømhed og smerter, uden at dette skyldes bakterier. Men når først bakterierne har fundet vej ind i dine mælkekirtler, vil de trives godt i det varme og næringsrige miljø.
Risikofaktorer for brystbetændelse er ophobning af mælk i brysterne, stoppede mælkegange og sårbare og sprukne brystvorter. Mælk, som bliver stående i brystkirtlerne, eller stoppede mælkegange, kan være starten på en brystbetændelse. Når mælken ikke bliver tømt ud, giver det god grobund for bakterier.
Sår eller sprækker på dine brystvorter øger din risiko for brystbetændelse. Hvis du har en forkert ammeteknik, øger det risikoen for sår på brystvorterne og dermed for brystbetændelse.
Hvis du i forvejen er syg, eller hvis du har haft brystbetændelse efter tidligere fødsler, samt bruger en stram BH, har du større risiko for brystbetændelse.
For lang tid mellem amningerne kan også gøre din risiko større.
Betændelse med eller uden bakterier?
Mælk som bliver stående i mælkekirtlerne og mælkegangene, og som du ikke får tømt ud, kan skabe en betændelsesreaktion i brystet. Hos de fleste, især tidligt i forløbet, er der tale om en betændelse uden bakterier. Det er mere en slags irritationstilstand. Hvis du tømmer dine bryster hyppigt og godt, kan det som regel forhindre, at du udvikler en brystbetændelse med bakterier.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen brystbetændelse stilles ud fra de symptomer, du har - et hårdt, hævet, ømt, varmt og rødt bryst. Yderligere kan du have feber, influenzalignende symptomer og kulderystelser. Hævede lymfeknuder i armhulen forekommer af og til, ligesom røde striber fra brystet til armhulen kan ses. Sår eller sprækker på dine brystvorter øger sandsynligheden for, at der er tale om egentlig betændelse med bakterier.
Hvilken behandling er der?
Ikke-medicinsk behandling
At du ammer hyppigt og med effektiv udtømning af mælken er helt afgørende for din behandling. Med mindre du er meget sløj og har høj feber, er tømning af brystet eneste behandling i det første døgn. Du bør amme hver anden time hele dagen, samt et par gange i løbet af natten. Hvis du ikke får tømt brysterne ordentligt under amningen, må du malke ud bagefter. På apoteket kan du købe en manuel brystpumpe eller leje en elektrisk brystpumpe hos Falck.
Du bør desuden bruge amme-BH for at give brystet støtte. Varme omslag og brusebade med let massage mod brystvorten kan lette din udtømning af mælken. Hvis du tømmer brystet hyppigt, vil din brystbetændelse uden bakterier i gennemsnit vare tre dage, og kun i 1 ud af 20 tilfælde vil du udvikle bakteriel infektion.
Antibiotikabehandling
Hvis tømning af brystet ikke lindrer dine gener i løbet af det første døgn, skal du have antibiotika. Du får da bredspektret penicillin, som fjerner bakterierne, og som barnet kan tåle. Det er vigtigt, at du tager hele kuren, som normalt varer i 10 dage, for at undgå at betændelsen kommer igen.
Hvis der er mistanke om en egentlig byld i brystet, vil du blive ultralydsskannet på hospitalet, og man vil da ligge et lille dræn (tyndt rør) ind i brystet for at tømme betændelsen ud.
Du må gerne amme, selv om du har brystbetændelse. Den eneste undtagelse er, når en brystbyld tømmer sig ud i mælkegangene. Sker det, bliver mælken misfarvet og tyk. Du bør da undgå amning fra det syge bryst nogle dage efter, at du er startet på antibiotikabehandling. Du må først starte amningen, når din mælk ser normal ud igen.
Hvad er langtidsudsigterne?
Ved behandling udvikler brystbetændelse sig meget sjældent til en egentlig byld. Selv hvis der dannes en byld, er prognosen god, og du vil kunne fortsætte amningen af dit barn.
Hvordan undgår jeg at få brystbetændelse?
For at forebygge nye brystbetændelser er der flere ting, du kan gøre:
- Hold brysterne varme. Dette er specielt vigtigt om vinteren. Brug ammeindlæg af uld og en god amme-BH
- Massér brysterne, gerne med en varm håndbruser, der hvor du kan mærke de hårde ømme kirtler
- Smør gerne brysterne ind med den sidste mælkedråbe efter amning, og lad den lufttørre
- Sørg for, at brystvorterne ikke bliver for fugtige på grund af lækage, ved ofte at skifte ammeindlæg
Hvordan undgår jeg at brystbetændelsen forværres?
Hvis du følger de ovenfor givne råd, vil din brystbetændelse meget sjældent blive værre. Hvis du er i tvivl skal du kontakte din egen læge, sundhedsplejerske eller ammeambulatoriet, hvis du er tilknyttet et sådan.
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 26.02.2009
- Seneste faglige revidering: 15.03.2012
- Seneste redaktionelle revidering: 15.03.2012




