Graviditet og hjertesygdom

Anja Pinborg, speciallæge

Fakta

• Langt de fleste kvinder med hjertesygdom gennemfører normale graviditeter og føder raske børn. Hvis du har en hjertesygdom, har du imidlertid en øget risiko for at få komplikationer i løbet af din graviditet
• Der er oprettet flere centre i Danmark for gravide med hjertesygdom, hvor man arbejder på tværs af flere specialer. Disse centre arbejder for at mindske din risiko i graviditeten så meget som muligt og for at sikre gravide med hjertesygdom et så godt graviditetsforløb som muligt
• Hvis du har en hjertesygdom bør du ideelt set undersøges, før du bliver gravid.

Den vigtigste del af planlægningen, bør ske INDEN du bliver gravid. Hjertelægen (kardiologen) kender detaljerne omkring din hjertesygdom og kan derfor vurdere risikoen ved graviditet og fødsel. Ved samme lejlighed vil hjertelægen vurdere, om din medicin evt. skal ændres, og om der skal planlægges indgreb forud for din graviditet. Denne vurdering er afhængig af, hvilken hjertelidelse det drejer sig om.

For nogle kvinder skal det før graviditet sikres, at hjerteklapperne er tætte og ikke forsnævrede, samt at hjertets pumpefunktion og ledningssystem fungerer tilfredsstillende.

Hvis du har en hjertesygdom, som først opdages under din graviditet, er det specielt vigtigt, at udredning og behandling iværksættes så hurtigt som muligt – før du eller dit barn kommer i fare.

• Hvis du på grund af en hjertesygdom har betydelig nedsat fysisk formåen, er det farligt at blive gravid
• Hvis dit hjerte er meget forstørret og har nedsat pumpefunktion, kan graviditet resultere i hjertesvigt og farlige hjerterytmeforstyrrelser
• Hvis du ved en arbejdstest ikke kan øge din basale iltoptagelse mindst syv gange – dvs. at dit kondital er lavere end 24 (mL pr. kg pr. min) – bør du ikke blive gravid
• Hvis du har en meget forsnævret hjerteklap (aorta- eller mitralklap) eller kropspulsåre (coarctatio), udgør graviditet en betydelig risiko
• Blodårerne i lungerne må ikke være syge med forhøjet blodtryk i lungerne
• Hvis du er cyanotisk – dvs. at dit blod har nedsat iltindhold – udgør graviditet en risiko for dig og dit barn
• Lider du af bindevævssygdommen Marfans syndrom, børn din aortarod ikke være over 4,0 cm, når du skal gennemføre graviditet og fødsel

Hjertet er på overarbejde under en graviditet, idet det skal pumpe ca. 40 % mere blod rundt i minuttet, når du er omkring uge 26. På dette tidspunkt har belastningen af hjertet nået sit maksimum, samtidig med at du har ca. 40 % mere blod i blodbanen.

Selvom den samlede blodvolumen bliver større under en graviditet, så falder blodprocenten, fordi antallet af røde blodlegemer ikke øges lige så meget som den samlede blodmængde.

Det er almindeligt at føle, at hjertet slår flere ekstraslag, og man kan nemt blive lidt svimmel, når man rejser sig op – specielt i starten af graviditeten, hvor blodtrykket er lavere end normalt. Det er også almindeligt at man lettere bliver forpustet, når man er gravid.

Når livmoderen vokser, kan den, når man ligger på ryggen, trykke på blodårerne, der fører blodet tilbage til hjertet, og det kan give en meget ubehagelig fornemmelse af åndenød, kvalme og utilpashed.

Under graviditeten vil det ofte være nødvendigt med ekstra kontroller. For at sikre et strømlinet forløb vil du i forbindelse med ambulatoriebesøg blive set af både en hjertelæge og en fødselslæge. Ved disse graviditetskontroller kan man undersøge og ultralydsskanne både dig og dit barn.

De fleste kvinder med hjertesygdom kan føde helt normalt. For at mindske kravene til dit hjerte under fødslen vil man i de fleste tilfælde anbefale en god smertelindring ofte i form af en rygmarvsbedøvelse (epidural). Hos nogle kan man tilstræbe at afkorte den sidste del af fødslen (presseperioden) ved at hjælpe dit barn til verden med en sugekop.

Let åndenød er en normal følge af at være gravid, og du kan leve et helt normalt liv med gåture, gang på trapper og lettere fysisk arbejde, men svær åndenød bør altid undersøges nærmere af en speciallæge.

Det er normalt at føle ekstraslag eller have en fornemmelse af, at hjertet springer enkelte slag over, når man er gravid. Hvis du oplever længere episoder (over 10 min.) med hurtig hjertebanken – eller hvis du bliver svimmel og besvimer – skal du kontakte en læge.

Smerter i brystet er ikke normalt for gravide, så hvis du pludselig får svære brystsmerter, skal du undersøges med det samme.

Hævede ben – specielt tidligt i graviditeten – kan være tegn på hjertesygdom. Tilstanden ses dog i sidste tredjedel af graviditeten ret hyppigt hos raske gravide.

Du skal tale med din læge eller jordemoder, hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt herunder:

• Åndenød
• Besvimelsestilfælde
• Hævede ben og/eller ankler
• Hurtig vægtstigning
• Hjertebanken, uregelmæssig puls
• Anfald af svimmelhed
• Unaturlig træthed
• Brystsmerter

Medicin vil normalt også påvirke dit barn, da det meste medicin passerer via moderkagen til barnet. Det er derfor vigtigt, at din medicin bliver gennemgået med en speciallæge – helst forud for en planlagt graviditet.

Før du bliver gravid, skal det besluttes, hvilken medicin der er nødvendig for dig under graviditeten. Det er vigtigt at vide, at hvis dit hjerte og kredsløb er overbelastet, er barnet også i risiko. Derfor kan det være nødvendigt med medicin - også under graviditeten.

Hjertemedicin, som altid bør udskiftes, er ACE-hæmmere, der kan skade barnets nyrer, samt Spironolactone der virker som et mandligt hormon på barnet.

Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, vil man hos nogle gravide vælge at skifte fra Marevan (tabletter) til Heparin (indsprøjtninger). Marevan påvirker barnet, hvorimod Heparin ikke krydser moderkagen og derfor ikke påvirker barnet.

• Kom til de aftalte undersøgelser hos jordemoder og læge
• Tag den ordinerede medicin
• Undgå overbelastning
• Lyt til din krop
  • Vej dig en gang om ugen
  • Vær opmærksom på hævelser af hænder, fødder eller ansigt
  • Vær opmærksom på, om dit funktionsniveau ændrer sig væsentligt
  • Hvor meget kan du, før du bliver træt?
  • Bliver du hurtigere forpustet end tidligere?
  • Har det ændret sig væsentligt?
  • Har du flere anfald af hjertebanken end tidligere?

• Graviditet og hjertesygdom - for sundhedsfaglige

Fagmedarbejdere

Datoer