Fostervækst og vækstafvigelse

• Væksthæmning hos fostret forekommer i 3-10 % af alle graviditeter.
• For stort SF-mål kan skyldes tvillinger, fejl i terminsberegningen, stort foster eller for meget fostervand (polyhydramnions).
• For lavt SF-mål kan skyldes fejl i terminsberegningen, lille foster eller for lidt fostervand (oligohydramnions).
• Afvigende vækstkurve hos dit foster kan betyde, at fostret vokser for langsomt (væksthæmning).
• Hvis kurven stiger for brat, kan det skyldes tvillinger eller for stort foster.

• Store børn
  • Hvis dit foster vejer mere end 4500 g ved fødslen, har det større risiko for at få fødselsskader som iltmangel, lungeskader, knoglebrud og nerveskader, og du har større risiko for blødning efter fødslen og for større skader i fødselsvejene
• Små børn
  • Hvis dit foster vokser mindre end normalt, øger det også risikoen for skader på fostret

• Arvelige forhold
  • Som regel er årsagen for store SF-mål arvelig. Det vil sige, at det "ligger til familien" at føde store børn
• Diabetes type 1
  • Mødre med dårlig reguleret diabetes mellitus (sukkersyge) kan føde store børn, der har større fedtaflejring i underhuden
• Overvægt hos mor
  • Øger sandsynligheden for høj fødselsvægt
• Tvillingegraviditet
  • SF-kurven begynder at stige mere brat end normalkurven omkring 20. graviditetsuge
  • Lægen kan efter 22. uger i nogle tilfælde høre to fosterhjertelyde, og der kan mærkes mange fosterdele
  • Ved rutineultralyd omkring 18. uge vil så at sige alle tvillingegraviditeter påvises

• For meget fostervand (polyhydramnions)
  • Hvis du har for meget fostervand, kan det skyldes misdannelser i centralnervesystemet eller i mave- og tarmkanalen, hjertefejl og cystenyrer, forandringer i moderkagen, sygdom hos dig eller dit barn. I nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen
  • For meget fostervand giver øget risiko for for tidlig fødsel, vejrtrækningsproblemer hos mor, navlesnorsproblemer og fødsel, hvor dit barn ikke ligger med hoved nedad (hovedstilling), men f.eks. har underkropspræsentation

• Arvelige forhold
• Svangerskabsforgiftning
• Akutte eller kroniske sygdomme hos mor
  • Ex. urinvejsinfektion uden symptomer, røde hunde, cytomegalovirus, toxoplasmose, parvovirusinfektion, syfilis
  • Andre sygdomme som cystisk fibrose, diabetes mellitus (sukkersyge) (type 1 og type 2), Crohns sygdom og ulcerøs kolit, systemisk lupus erytematosus, hjerte- og karsygdomme samt nyresygdom kan også give væksthæmmet foster
• Dårlig funktion af moderkagen
• Rygning eller brug af rusmidler hos mor
• Mors ernæringstilstand kan betyde noget, men først ved alvorlige spiseforstyrrelser eller hos en mor, der spiser alt for lidt på grund af svær graviditetskvalme (hyperemesis gravidarum)
• Tvillinger?
  • Tvillinger giver som udgangspunkt store SF-mål, men fra 20. graviditetsuge og frem til fødslen aftager tvillingers vækstkurve

• For lidt fostervand (oligohydramnions)
  • Årsagen kan være, at dit fosters blodomløb er påvirket, så fostret tisser mindre, andre årsager er nyremisdannelser og vandafgang
  • Konsekvenserne for fostret er dårligere lungemodning og fejlstillinger i muskel- og skeletsystemet

• Hvis du ryger, bør du stoppe med det samme
• Hvis du er ikke-ryger, er der meget lidt du kan gøre selv
• Aflastning og hvile, sund kost og regelmæssig motion er vigtig

Hvis lægen vurderer, at dit foster enten vokser for hurtigt eller langsomt, vil du blive henvist til en ultralydsundersøgelse på dit fødested

• Akutte sygdomme i svangerskabet?
• Kroniske sygdomme?
• Kostvaner?
• Rygning?
• Om du drikker alkohol eller tager narkotika?
• Tidligere graviditeter? Tidligere børns vækst og længde?
• Arvelige lidelser i familien?

• Lægen vil vurdere dit generelle helbred, måle blodtryk, måle SF-mål, din vægt, lytte efter fosterhjertelyd

• Undersøge urinen for sukker og protein, evt. dyrke urinen, hvis der er mistanke om blærebetændelse

• Ved mistanke om vækstafvigelse - for store eller for små SF-mål - vil du blive henvist til ultralydsundersøgelse
• Ved mistanke om væksthæmning giver gentagne ultralydsmålinger den mest nøjagtige vurdering af dit fosters tilstand

• Anja Pinborg, overlæge, dr.med, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, Københavns Universitet
• Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

• Publiceret: 18.02.2009
• Seneste faglige revidering: 27.03.2012
• Seneste redaktionelle revidering: 27.03.2012