Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk
Diabetisk fodsår
Fakta
- Sårdannelse på fødderne hos patienter med diabetes ses hyppigt og skyldes som regel, at diabeteskontrollen ikke er optimal, hvilket fører til skader på blodkar og nervesystem. Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring tyder på nervebetændelse og nedsat blodforsyning
- Diagnosen er ofte let at stille, mens behandlingen er en specialistopgave
Hvad er et diabetisk fodsår?
Sårdannelse på fødderne hos patienter med type 1- eller type 2-diabetes ses hyppigt. Fodsår hæmmer de daglige funktioner og kan hos enkelte føre til amputation af en tå eller i sværere tilfælde foden/underbenet. Helede sår kommer ofte igen. Behandlingen er vanskelig, kræver ekspertise og rettes mod infektion, nedsat blodcirkulation i fødderne og forkert trykbelastning som følge af nerveskade og begrænset ledbevægelighed. Trods behandling bliver sårene ofte kroniske.
Forekomsten af fodsår hos diabetikere i Skandinavien varierer i forskellige studier mellem 3 % og 10 %, og det anslås, at ca. 8.000-10.000 danske diabetikere har kroniske fodsår. Som diabetikere har man 15-25 % risiko for at få fodsår som følge af sin sygdom. Omkostninger ved behandling af diabetisk fodsår uden amputation anslås til ca. 60.000 kr.
Amputation er en hyppig konsekvens af et diabetisk fodsår, og omtrent 85 % af alle amputationer hos diabetikere skyldes et diabetisk fodsår. I Danmark registreres der ca. 7-8 diabetiske amputationer per 100.000 indbyggere per år. Det vil sige, at der udføres 450-500 amputationer totalt per år i Danmark hos patienter med diabetes mellitus. Dødeligheden ved disse indgreb er omkring 10 %, fordi patienterne ofte er gamle, og ofte har de også udbredt hjertekarsygdom og andre komplikationer.
Rent diabetisk fodsår, som er under opheling
Hvorfor får man et diabetisk fodsår?
Risikoen for at udvikle fodsår er højere for diabetikere end for andre personer. Det skyldes normalt, at diabeteskontrollen ikke er optimal, hvilket fører til skader på blodkar og nervesystem. Disse skader viser sig oftest først i fødderne. Derfor er fodsår også en udbredt følgesygdom til diabetes.
Mangeårig diabetes vil hos mange føre til skader på nerverne i fødderne (perifer neuropati). Nerveskaden medfører, at følesansen i fødderne bliver tiltagende dårligere, og du registrerer måske ikke smerter og ubehag. Det medfører forkert tryk på områder af foden. Sammen med nedsat blodcirkulation grundet åreforkalkning, som følge af sukkersygen, mister huden evnen til at modstå disse belastninger, og der kan nemt opstå sår. Andre medvirkende faktorer er tidligere sår og amputationer, dårligt syn, begrænset bevægelighed i led, tyk og forhornet hud på fødderne og hjertekarsygdomme.
Graden af åreforkalkning i ben og fødder er den vigtigste faktor, som kan være afgørende for, om et diabetisk fodsår kan hele. Skade eller trykbelastning er den hyppigste udløsende faktor, først og fremmest som følge af trange og utilpassede sko. Går der først hul på huden, er der en række forhold, som bidrager til dårlig sårheling.
Hvad er diabetisk neuropati?
Nerveskader opstår ved diabetes som følge af høje blodsukkerværdier gennem lang tid. De små blodkar, som forsyner selve nerven med blod, bliver forsnævrede (forkalkede), og blodforsyningen til nerven bliver derfor dårlig. Skaderne på fodens nerver rammer følesansen i fødderne, svækker de små muskler i foden, som medfører, at blodcirkulationen i foden bliver endnu dårligere. Nedsat følesans medfører tab af de nervesignaler, som skal beskytte foden og svækker opmærksomheden på begyndende eller eksisterende sår. Skaderne på fodens små muskler svækker bevægelserne i foden, og du mister evnen til at fordele trykket på forskellige steder af foden. Resultatet bliver, hudfortykkelse (callus) på steder med stor belastning. I næste omgang fører hudfortykkelsen til ekstra dårlig blodforsyning i området under den tykke hud, som yderligere trykker på blodårerne, hvilket skader huden og underhuden. På grund af neuropatien er disse sår ofte smertefrie. Du registrerer ikke skaden og vil fortsætte med at belaste foden. På den måde vil såret forværres. Tilstanden øger også risikoen for infektion og brud i de små knogler i foden (Charcot-fod).
Hvad er symptomerne på diabetisk fodsår og neuropati?
Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring tyder på nervebetændelse og nedsat blodforsyning. Det er en klar advarsel om, at der er øget risiko for at få fodsår. Er følesansen nedsat eller mister du følesansen over for kulde, varme, tryk og berøring, så er fødderne meget sårbare. Hvis blodforsyningen i ben og fødder er meget nedsat, kan huden blive tynd. Der kan opstå farveforandringer, musklerne arbejder dårligere, og man kan få smerter i læggene. Skader på huden kan umiddelbart se små og ubetydelige ud, men de kan være indgang for bakterier, som kan give rødme og hævelse, som er tegn på betændelse. Hvis du undervurderer omfanget og alvoren af betændelsen, fordi tegnene ikke nødvendigvis er særlig tydelige, kan fodsår udvikle sig til at blive meget alvorlige.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er som regel let at stille. Ved lægeundersøgelsen vil lægen konstatere, at du har et fodsår samtidig med, at blodcirkulationen og nervefunktionen i foden er stærkt nedsat. Det er vanskeligt at føle pulsen i lysken/knæhasen/foden. Sammenligning af blodtrykket i armen og ved anklen viser, at blodtrykket er meget lavere ved anklen. Nervefunktionen kan undersøges ved forskellige metoder. Ofte er der også flere fejlstillinger i foden i form af hammertæer, knyster, skæv storetå, hulfod og nedsat ledbevægelighed - hvilket er med til at øge risikoen for trykskader og sår.
Såret er som regel på undersiden af foden. Det kan være ganske stort og dybt, uden du har bemærket det. Sårbunden er ofte tør og ren, og sårkanten består gerne af hård og fortykket hud. Er såret rødt og hævet, og det smerter, er der ofte infektion. Lægen vil kunne føre en sonde ind i såret. Kommer sonden i kontakt med knoglen, er det ensbetydende med betændelse i knoglevævet, hvilket stiller store krav til behandlingen, som straks skal påbegyndes.
Andre undersøgelser, der kan være behov for, er bl.a. en bakterieprøve. På sygehuset vil der blive målt tåtryk, taget røntgenbillede, evt. foretages der ultralydsundersøgelse.
Diabetisk fodteam
På mange sygehuse i Danmark har man etableret et såkaldt diabetisk fodteam. Medlemmerne af et team kan f.eks. være en diabetesspecialist (endokrinolog/intern mediciner), en karkirurg/ortopædkirurg, en diabetessygeplejerske og en fodterapeut. Ved behov for råd og undersøgelser hos andre specialister kan disse kontaktes eller tilkaldes. Fodteamet tager sig af højrisikopatienter og fodsårspatienter. Hvis ikke der findes et fodteam på dit sygehus, vil der ofte være andet sundhedspersonale med ekspertise på dette område, eller også vil du blive henvist til den nærmeste specialafdeling.
Det har vist sig, at man kan reducere antallet af sår og amputationer, når diabetikere behandles af tværfaglige team, som tager sig af både forebyggelse og behandling.
Hvad er behandlingen af diabetisk fodsår?
Det grundlæggende er god behandling af din diabetes for at forhindre udvikling af diabetisk fodsår. Det indebærer en sund kost, at du holder dig fysisk aktiv, og at blodsukkeret er under god kontrol.
Hvis der opstår et sår, er det helt afgørende, at du aflaster trykket mod såret, og at du bliver kontrolleret for eventuel sårinfektion. Såret skal behandles ved brug af en rigtig bandagering, brug af lokale salver og fjernelse af fortykket hud. Lykkes det at få helet såret, skal opmærksomheden rettes mod, hvordan man skal undgå, at du får et nyt. Sårbehandling kræver tværfagligt samarbejde og samarbejde på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet - diabetisk fodteam.
Trykaflastning
Når der opstår et diabetisk fodsår, er det helt afgørende, at trykket mod såret aflastes. Som en nødløsning kan det gøres med krykker eller rullestol. Men mange ældre kan ikke gå med krykker og fuldstændig immobilisering i rullestol vil øge faren for andre komplikationer som blodprop, muskelsvind og tryksår.
Specialfremstillede aflastningssko, støvler eller skinner med et hulrum over såret til lokal aflastning er alternativer. En endnu bedre løsning for nogen er en aflastningsgips. Dette er en gipsstøvle lavet af blød plastgips med en luge over såret. Lugen i gipsen tillader også regelmæssig sårpleje. Gipsen skal skiftes regelmæssigt, til at begynde med en gang om ugen.
Lokal sårbehandling
Grundig og gentagen rensning af såret er nødvendigt for at undgå infektion. Regelmæssig fjernelse af dødt væv og fortykket hud omkring såret er vigtigt og gøres helst kirurgisk. Ved siden af den kirurgiske metode kan man også benytte lokale midler til oprensning af såret. Dette giver en bedre kontrol med infektionen. Specielle sårplader fremmer sårhelingen og bidrager til at holde bakterier væk. Sår heler bedre, hvis overfladen er ren.
Det er vigtigt, at et diabetisk fodsår forbindes rigtigt. Forbindingen skal kunne forhindre, at der opstår infektioner. Der findes flere specialforbindinger til dette formål.
Infektionsbehandling
Infektioner er den hyppigste årsag til amputationer hos diabetikere. Derfor er man hurtig til at starte behandling med antibiotika ved mistanke om infektion. Ofte kræver denne behandling indlæggelse på sygehus, fordi den som regel skal kombineres med kirurgisk oprensning af såret, evt. må kirurgen fjerne knoglevæv, som er blevet betændt.
Genopretning af blodcirkulationen
Patienter med tegn på nedsat blodtilførsel og blodcirkulation skal henvises til en karkirurg. Et vigtigt princip er at behandle infektionen først og derefter genoprette blodcirkulationen, for på den måde at forskyde niveauet ved en eventuel amputation så langt ud som muligt, dvs. fjerne mindst muligt af foden/underbenet.
Ved operation kan man f.eks. indsætte nye blodårer, evt. rense årene for forkalkninger. Men dette er ofte meget vanskelige indgreb, og resultatet bliver ikke altid godt. Hertil kommer, at mange patienter er skrøbelige og ikke tåler større operationer.
Hvad kan du gøre for at forebygge fodsår?
For at undgå problemer med fødderne, anbefales det, at du opnår en god kontrol med din diabetes og holder op med at ryge. Du bør desuden prøve at være fysisk aktiv, og du bør bruge benene. Du bør gå regelmæssigt til fodterapeut til fodpleje og neglepleje. Du skal jævnligt undersøge dine fødder for at se efter tegn til sårdannelse, og hvis der er tegn til sår, skal din læge straks kontaktes. Du skal foretage regelmæssig fodvask, dog ikke hvis du har fodsår. Du bør ikke gå barfodet eller barbenet i skoene, og du anbefales at bruge fugtighedscreme ved tør hud.
Du finder en detaljeret gennemgang om forebyggelse i informationen Hold fødderne sunde.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Som artiklen her startede med at beskrive, er fodsår for mange diabetikere en alvorlig tilstand. Når først et diabetisk fodsår er opstået, kræver det en ihærdig og langvarig behandling fra et bredt sammensat ekspertteam og fra dig selv. Trods dette ender tilstanden for mange med, at foden/underbenet må amputeres.
Vil du vide mere?
- Type 1-diabetes
- Type 2-diabetes
- Hold fødderne sunde
- Callus
- Diabetisk fodsår - for sundhedspersonale
Kilder
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 12.02.2009
- Seneste faglige revidering: 31.01.2012
- Seneste redaktionelle revidering: 31.01.2012




