Omgangssyge

Viral gastroenterit er den medicinske betegnelse for virusinfektion i tarmen, eller omgangssyge ("Roskildesyge"). Dette er en almindelig årsag til diaré og opkastning. Infektionen kan ramme alle aldersgrupper, men er alvorligst hos mindre børn. Hos spædbørn under 3 måneder forekommer tarminfektionen sjældent. På samme måde som forkølelse er virusinfektion i tarmen hyppigst om vinteren, men kan dog forekomme på alle årstider.

Det findes en række vira, som kan give diaré og opkast. Nogle vira giver først og fremmest kvalme og opkastninger, andre giver hovedsageligt diaré - det almindeligste er dog en kombination heraf. Det er også forskel mellem de forskellige typer vira i den tid det tager, fra man bliver smittet, og til sygdommen bryder ud. I de fleste tilfælde tager det 2-3 dage. Men der forekommer både længere og kortere intervaller.

Sygdommen kan vare en uges tid. Opkastningstendensen ophører typisk efter 1-2 dage, mens diaréen oftest varer noget længere.

Viruset, som giver omgangssyge, smitter oftest via afføring fra personer med infektion. Dette sker oftest ved at den syge, eller dem som passer vedkommende, har sjusket med håndvasken efter toiletbesøg. Nogle af de vira, som giver omgangssyge, kan også smitte gennem spyt og hoste eller ved opkastninger. Specielt ved norovirus-infektioner, der er en hyppig årsag til udbrud på sygehuse, er det almindeligt med dråbesmitte i forbindelse med opkastninger.

Omgangssyge smitter let, deraf navnet. I tætte miljøer - som i børnehaver og på sygehuse - spreder sygdommen sig hurtigt til mange - såvel patienter som personalet. Børn er derudover specielt udsatte for omgangssyge, fordi deres immunforsvar er mindre udviklet end blandt voksne.

Omgangssyge er for de flestes vedkommende en ufarlig tilstand, og den går over i løbet af 3-7 dage. Et muligt problem ved omgangssygen er dog væskemangel. Man taber en del væske gennem både opkast og diaré. Man har desuden mindre lyst til både mad og drikke i denne situation. Væskemangel kan give alvorlige problemer, specielt hos børn under 2-års alderen - og blandt ældre mennesker. For at undgå væskemangel er det derfor vigtigt at drikke meget. En ringe mængde urin og mørk urin er tegn på, at man ikke får nok væske. Hos små børn kan væskemangel også vise sig ved, at barnet bliver slapt og sløvt, eventuelt irritabelt og i svære tilfælde med indfaldne øjne.

Den vigtigste del af behandlingen er med andre ord væsketilførsel. Følgende råd kan være til hjælp ved omgangssyge:

• Det anbefales, at der indtages små mængder væske ad gangen. Men drik hyppigt - dette kan også hjælpe lidt mod kvalmen
• Spædbørn bør ammes, så ofte man kan. Men sygdommen kan medføre, at børnene ikke har kræfter nok til selv at få nok mælk i sig. Man bør da give hyppige, små portioner væske i tilskud med sprøjte, flaske eller ske.
• På apoteket kan man købe specielle væskeerstatninger (f.eks. Revolyt), som også supplerer kroppens behov med salt og sukker. Det vigtigste er, at man får væske i sig. Til børn bør man derfor give alt det, de ønsker at drikke. Søde drikke (sodavand, sød saft) bør dog om mulig undgås. Det skyldes, at de øger væskemængden i tarmen og kan forværre diaréen. Der er intet i vejen for, at barnet kan få mælk (i modsætning til hvad man tidligere troede).
• Er den syge ikke i stand til at indtage noget mad i en kortere periode, er dette ufarligt. Letfordøjelig mad som yoghurt, suppe, kiks, revne æbler og lignende kan forsøges, når madlysten tillader det. For voksne: Cigaretter, kaffe og alkohol bør undgås i sygdomsperioden.
• Der findes medicin, som dæmper diaré. Generelt anbefaler man dog ikke brug af sådanne medikamenter. Det skyldes, at de blot medfører, at f.eks. vira i tarmen ikke udskilles hurtigt nok. Diaré er kroppens egen måde at få bugt med infektionen på - ved at "skylle eller spule" viruset ud af tarmen. Medicin anbefales derfor kun, hvis væsketabet bliver specielt stort, eller for at undgå diaré i specielle situationer (f.eks. under en flyrejse). Denne medicin bør heller ikke anvendes til børn under 12 år.

• Spædbørn, som har alvorlig diare eller kaster op, bør altid blive undersøgt af en læge.
• Små børn, som virker medtagede og slappe ("er ikke sig selv") bør også undersøges af en læge.
• Tegn på væskemangel (lidt og mørk urin, tør mund og tørst) bør medføre lægekontakt.
• Udtalte mavesmerter, høj feber, blodigt opkast eller blod i afføringen er også symptomer, der bør føre til kontakt med en læge.

Ved tegn på svær væskemangel, ved blod i afføringen eller ved stærke mavesmerter kan det blive nødvendigt med hospitalsindlæggelse. På hospitalet kan man effektivt erstatte væsketabet, ved at en saltopløsning indføres i et drop direkte i blodet. Hospitalsindlæggelse er dog sjældent nødvendig ved denne tilstand.

• Norovirusinfektion
• Rotavirusinfektion
• Virus tarminfektion - for sundhedspersonale

Fagmedarbejdere

Datoer