Rotavirusinfektion

Bjarne Ørskov Lindhardt, speciallæge

Fakta

• Rotavirusinfektion er en akut tarminfektion, der særligt optræder hos mindre børn, og som skyldes rotavirus
• Symptomerne er diaré, opkast og feber, og sygdommen kan have sværere forløb hos mindre børn; opkastningerne stopper som regel efter 1-2 døgn, mens diaré kan vare 4-6 dage
• Den vigtigste del af behandlingen er væsketilførsel
• Myndighederne overvejer at indføre vaccination mod rotavirusinfektion

Rotavirusinfektion er en akut tarminfektion, som særligt optræder hos mindre børn, og som skyldes rotavirus. Viral gastroenterit er den medicinske betegnelse for virusinfektion i tarmen. I befolkningen taler man ofte om omgangssyge (evt. Roskildesyge). Dette er en ret hyppig årsag til diaré og opkastninger.

Infektionen kan ramme alle aldersgrupper, men er sværest hos små børn. Hos spædbørn under 3 måneder er tarminfektionen sjældent. På samme måde som forkølelser er også virusinfektioner i tarmen hyppigst om vinteren. Men infektioner kan forekomme på alle årstider.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har beregnet, at over 60 % af tilfælde med akutte mavetarminfektioner hos børn under fem år skyldes virus. Rotavirus er den vigtigste årsag til svær diaré hos små børn - og fører årligt til 454.000-705.000 dødsfald på verdensplan (usikkerheden skønnes manglende/dårlig rapportering i ulande). Omkring halvdelen af sygehusindlæggelserne med diaré hos børn skyldes rotavirus - både i industrialiserede lande og i udviklingslande.

Hvor hyppig er rotavirusinfektion?

Virus smitter oftest via afføring fra personer med infektion. Dette sker typisk ved at den syge, eller dem som passer vedkommende, har sjusket med håndvasken efter toiletbesøg. I nogle tilfælde kan viruset også smitte gennem spyt og hoste eller ved opkastninger.

Omgangssyge smitter let, deraf navnet. I tætte miljøer som i daginstitutioner og på sygehuse spreder sygdommen sig hurtigt til mange, både patienter og personale. Børn er desuden specielt udsatte for omgangssyge, fordi deres immunforsvar er mindre udviklet end hos voksne.

Ofte tager det 2-3 dage, fra du eller dit barn smittes, og til infektionen bryder ud. Symptomerne er diaré, opkast og feber, og sygdommen kan have svære forløb hos mindre børn. Opkastningerne stopper som regel efter 1-2 døgn, mens diaré kan vare 4-6 dage. Temperaturen er ofte lettere forhøjet, eller barnet kan være helt uden feber.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Normalt er det unødvendigt at tage prøver for at identificere viruset. Diagnosen stilles som en omgangssyge ud fra symptomerne, og mere behøver der ikke blive gjort. I få tilfælde - med et svært sygdomsforløb - kan viruset blive identificeret i en afføringsprøve, som undersøges ved forskellige laboratoriemetoder. Men ofte kommer svaret på prøven først, når patienten er blevet rask igen.

Omgangssyge er for de flestes vedkommende en helt ufarlig tilstand, og sygdommen går over i løbet af 3-7 dage. Et muligt problem ved omgangssyge er væskemangel. Barnet taber meget væske gennem både opkast og diaré. Man har desuden mindre lyst til både mad og drikke under sygdommen. Væskemangel kan undtagelsesvis give alvorlige problemer, specielt hos børn under 2-årsalderen. For at undgå væskemangel er det derfor vigtigt at drikke så meget som muligt. Små mængder af mørk urin er tegn på, at barnet ikke får nok væske. Hos små børn kan væskemangel også give sig til kende ved, at barnet bliver slapt og sløvt, eventuelt irritabelt.

Den vigtigste del af behandlingen er med andre ord væsketilførsel. Følgende råd kan være til hjælp ved omgangssyge:

• Det anbefales hyppigt at drikke små mængder væske ad gangen - dette kan også hjælpe lidt mod kvalmen
• Spædbørn bør ammes så ofte, man kan. Men sygdommen kan medføre, at barnet ikke har kræfter nok til selv at få indtaget nok mælk. Man bør da give hyppige, små portioner væske i en sprøjte, flaske eller med ske
• På apoteket kan man købe specielle væskeerstatninger (f.eks. revolyt-pulver), som også tilfører kroppen nødvendige salte og sukker. Det vigtigste er dog, at barnet får rigeligt væske. Til børn bør man derfor give dem alt det, de ønsker at drikke. Søde drikke (sodavand, sød saft) bør om mulig undgås, da den slags søde væsker øger væskemængden i tarmen og i visse tilfælde kan forværre diaréen. Der er intet i vejen for, at barnet kan få mælk (i modsætning til hvad man tidligere har troet)
• Er barnet ikke i stand til at spise mad i en kortere periode, er dette helt ufarligt. Man kan forsøge at give barnet letfordøjelig mad som yoghurt, suppe, kiks, revne æbler og lignende, når madlysten tillader det
• Der findes medicin, som dæmper diaréen. Generelt anbefaler man ikke at bruge denne type medicin. Diaré er kroppens egen måde at få bugt med infektionen på - at "skylle eller spule" virus ud af tarmen. Medicinen modvirker dette, hvorved viruset forbliver i tarmen og giver symptomer længere end nødvendigt. Medicin anbefales derfor kun, når væsketabet bliver specielt stort, eller for at undgå diaré i specielle situationer (f.eks. under en flyrejse). Denne medicin bør heller ikke anvendes til børn under 12 år

• Børn i børnehave eller institution kan vende tilbage efter 48 timers symptomfrihed

Vacciner mod rotavirus er for tiden hovedstrategien for at reducere sygdommen i hele verden. Dette gælder specielt i ulande, hvor sygdommen er dødelig grundet en generelt ringe sundhedstilstand. Der findes flere vacciner, som har vist sig effektive.

• Spædbørn, som har svær diaré eller kaster op, bør altid undersøges af en læge
• Små børn, som virker medtagede og slappe, "er ikke sig selv" og ikke orker at lege, bør også undersøges af en læge
• Tegn på væskemangel (små mængder mørk urin, tør mund og tørst) bør medføre lægekontakt
• Udtalte mavesmerter, høj feber, blodigt opkast eller blod i afføringen er også symptomer, som bør føre til kontakt med læge

Ved tegn på alvorlig væskemangel, ved blod i afføringen eller ved stærke mavesmerter kan det blive nødvendigt med indlæggelse på hospitalet. På hospitalet kan man erstatte væsketabet effektivt ved intravenøs tilførsel, dvs. saltopløsning givet direkte i blodet i et drop. Hospitalsindlæggelse er dog sjældent nødvendig.

Omgangssyge er for de flestes vedkommende en helt ufarlig tilstand, og sygdommen går over i løbet af 3-7 dage.

Myndighederne overvejer at indføre vaccination mod rotavirusinfektion.

• Omgangssyge
• Virus tarminfektion - for sundhedsfaglige

Fagmedarbejdere

Datoer