Strålebehandling

Lisa Sengeløv, speciallæge

Fakta

• Man kan give strålebehandling mod kræftsvulster for at ødelægge kræftcellerne. Ved strålebehandling skal man ligge helt stille, da behandlingen skal gives meget nøjagtigt. Planlægningen af strålebehandling foregår ved CT-skanning af patienten i en simulator
• Efter skanningen tegner lægen svulst og omgivende organer ind i et computerprogram, og så bliver behandlingen beregnet

I de fleste tilfælde bruges strålebehandling mod kræftsygdom, men behandlingen kan i sjældne tilfælde også bruges ved andre sygdomme. Strålebehandling anvender højenergistråler, som er røntgenstråler med et meget højt energiindhold, til at dræbe kræftceller. Strålebehandling er lokalbehandling. Kun celler i det område, som strålerne rettes mod, kan blive dræbt. Kræftceller er mere følsomme for strålebehandling end normale celler, og flere af dem vil blive dræbt. Normale celler, der påvirkes af strålerne, vil normalt reparere sig selv, og de fleste kommer sig igen ret hurtigt.

Bivirkninger, som kommer under behandlingen, er som regel forbigående. Der er dog en risiko for senfølger til strålebehandling. Den læge, som er ansvarlig for strålebehandlingen (onkologen), vil kunne informere dig, om den behandling du får, hvordan den kan påvirke dig og om mulige bivirkninger.

Animation om intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT)

Strålebehandling gives som regel ved hjælp af store maskiner, der producerer røntgenstråler.

Du skal ligge på en behandlingsbriks, og maskinen er rettet nøjagtigt mod det område, som skal behandles - ofte fra flere vinkler. Behandlingen tager fra sekunder til få minutter og er smertefri. Den samlede behandling består næsten altid af en serie med daglige behandlinger, såkaldt fraktioneret behandling.

Før behandlingsstart skal strålebehandlingen planlægges nøje.

Alle, der skal have strålebehandling, får en behandlingsplan, som er udviklet specielt til dem. Nøje planlægning sikrer, at behandlingsfeltet omfatter hele kræftsvulsten og så vidt muligt undgår de omliggende organer.

Både ved planlægningen og ved behandlingen er det nødvendigt, at du ligger så stille som muligt. Ved nogle behandlinger laves en fixation af en del af kroppen, f.eks. en maske eller en knæstøtte.

Nogle gange skal planlægningen suppleres med, at der sættes små guldstifter i svulster eller en ekstra MR-skanning for at kunne tegne svulsten nøjagtigt.

Det kan også være nødvendigt at indrette strålebehandling efter vejrtrækningen, f.eks. ved strålebehandling af lungekræft eller brystkræft. Personalet vil så træne dig i at trække vejret på den rigtige måde under strålebehandlingen.

Planlægningen sker ved en CT-skanning eller en simulator, som gør det muligt at gennemprøve forskellige behandlingspositioner. En hospitalsfysiker, dvs. en ekspert i strålebehandling, laver planlægningen i samarbejde med den behandlende læge. Svulsten og de omliggende organer indtegnes i et computerprogram, og derefter udregnes behandlingsplanen på en computer. Planlægning af strålebehandlinger tager ofte nogle dage, fordi planerne skal optimeres til at blive så effektive mod svulsten som muligt og samtidig skåne det normale væv så meget som muligt. Planen bliver altid godkendt af en speciallæge, som har ansvaret for behandlingen.

Ved hjælp af CT-billeder bliver din behandling planlagt. Nogle gange er der behov for nye billeder, taget i de positioner, som du skal ligge i under behandlingen.

Behandlingen starter nogle dage efter planlægningen. I nogle tilfælde er der brug for flere prøver, før planlægningen er færdig. Sådanne test tager mellem 30 minutter og en time eller mere.

Når du møder op til planlægning i simulator, vil stråleterapeuten forklare dig, hvad der skal ske. Normalt vil du blive bedt om at klæde dig af svarende til den del af kroppen, der skal behandles. Du lægger dig ned på simulator-briksen og bliver bedt om at ligge helt stille. Positionen vil være den samme, som du skal ligge i under den rigtige behandling. Simulatoren vil bevæge sig rundt, og den afgiver en del støj.

Behandlingsopstillingen vil blive markeret med tuschmærker eller små tatoverede prikker på din hud. Disse markeringer er blivende og fungerer som kontrolpunkter under strålebehandlingen. Hvis du skal have behandling mod hoved eller hals, vil mærkerne blive sat på formen/masken.

Nogle gange ændres planen undervejs i behandlingen, f.eks. mindsker man behandlingsfeltet. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at du skal i simulatoren igen. En sådan forandring i planen er ganske almindelig og betyder ikke, at noget er galt.

I nogle tilfælde er det nok med én enkelt behandling, men ofte er der brug for en serie med behandlinger (fraktioner) givet dagligt over flere uger. Antal af behandlinger bliver bestemt af flere forhold, blandt andet hvilken sygdom du har, og hvilket omfang den har. Baseret på viden om, hvor godt strålebehandlingen virker, og hvilke skadevirkninger den kan have, beregnes stråledosis og antal fraktioner - hvor mange gange du skal modtage strålebehandlingen.

De fleste møder til daglige behandlinger fra mandag til fredag, men nogle gange bliver man kun behandlet kun én gang, eller kun en eller to gange i ugen. Det sker også, at en behandling gives flere gange om dagen. Et strålebehandlingsforløb kan vare op til seks uger, men dette er individuelt.

De fleste får ambulant strålebehandling, det vil sige, at de ikke er indlagt, men kommer til sygehuset til hver behandling. Personalet på stråleafdelingen på dit hospital vil forklare dig detaljerne om, hvordan behandlingen skal foregå, og du vil få præcis besked om, hvornår du skal møde. Det er vigtigt, at du ikke mister nogen behandlingsdage.

Om nødvendigt skal du klæde dig af svarende til det område af kroppen, som skal behandles. Du lægger dig ned på briksen, og personalet kontrollerer, at du ligger rigtigt i forhold til mærkerne på huden, og maskinen bliver indstillet. Forberedelserne tager ofte længere tid end selve bestrålingen. Når personalet er færdig med indstillingen af dig og maskinen, forlader de rummet og tænder for stråleapparatet, og de kontrollerer i nogle tilfælde ved et røntgenbillede, at maskinen er helt korrekt indstillet. Du mærker ingenting under behandlingen. Hver behandling tager ca. 10-15 minutter, men selve bestrålingen varer kun et par minutter (nogle gange endda kortere) og er smertefri.

Personalet vil følge dig på en TV-skærm og/eller gennem et vindue. I kan snakke sammen via et højtaleranlæg. Du skal ligge helt stille de få minutter (eller sekunder) behandlingen varer, men du kan trække vejret og synke normalt. Maskinen bevæger sig rundt omkring dig under behandlingen, eller personalet kommer ind og ændrer på din stilling eller på maskinen.

Strålebehandlingen medfører ikke, at du ikke kan omgås andre mennesker på sædvanlig vis.

Du kan bruse eller bade som sædvanligt, når du får strålebehandling. Huden i det strålebehandlede område kan blive rød, og så skal du behandle huden skånsomt. Behandlingspersonalet vil give dig råd om hudbehandlingen, hvis der kommer bivirkninger.

Vær også forsigtig med tegningerne på huden.

Hvis du går til ambulant strålebehandling, vil der nogle gange være kontrol i afdelingens ambulatorium. Andre gange foregår den fortsatte kontrol på den afdeling du blev henvist fra. Du er i kontakt med behandlingspersonalet ved hver eneste behandling, og du kan altid spørge dem om bivirkniger til behandling.

• Bivirkninger ved strålebehandling
• Strålebehandling mod brysthulen eller brysterne
• Strålebehandling mod hoved og hals
• Strålebehandling mod mave eller bækken
• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse

Fagmedarbejdere

Datoer