Afmagring

Mange faktorer spiller ind. Blandt de hyppigste er tand-, tygge- og synkeproblemer; mundtørhed; smerter; kvalme, opkastninger, opkast; mavegener som følge af bl.a. indvækst af svulstvæv i mavetarmkanalen; manglende optagelse af næringsstoffer fra tarmen; luftvejsgener som følge af bl.a. indvækst af svulstvæv i luftvejene; infektioner, bl.a. svampeinfektioner; immobilisering; medicinbivirkninger - kvalme, forstoppelse og mavesmerter; psykologiske gener, angst og uro.

Ved fremskreden kræftsygdom med betydelig afmagring og afkræftelse skal både læge, patient og pårørende stille sig spørgsmålet om videre undersøgelser og prøver tjener noget formål. Der bør også tages stilling til, om det er rigtigt fortsat at behandle patienten og på hvilken måde. Lægen foretager en vurdering med vægt på kræftsygdommens status (omfang af spredning) og øvrige sygdomme, samt en bedømmelse af funktionsniveau, psykosocial situation, livstidsudsigt og motivation for videre behandling.

Det skal vurderes, om det er rigtig at fortsætte med cytostatisk behandling, strålebehandling eller hormonbehandling mod kræftsygdommen. Komplikationer til sygdom og behandling skal om mulig behandles. Ernæringsstøtte kan forsøges bl.a. i form af tilførsel af ernæringspræparater. Medicinsk behandling kan i nogle tilfælde være rigtig. Ernæringstilførsel via sonde i mavesækken kan være aktuel. Intravenøs ernæring anbefales kun forbigående i forbindelse med anden akut sygdom eller komplikation.

Efter nøje vurdering kan man forsøge medicinsk behandling, som stimulerer madlysten og påvirker vægttabet. Ved kort forventet levetid kan kortikosteroider bruges til at øge appetitten. Ved behandling af komplikationer bør denne være rettet mod årsagerne, f.eks. kan svampeinfektion i mundhulen give synkeproblemer og behandles med svampemidler. Ved akut sygdom af anden årsag kan det også være rigtigt at give ernæringsbehandling.

I den tidlige fase af lindrende behandling kan tilførsel af væske direkte i blodet eller under huden være rigtigt at give. I slutfasen er det i princippet ofte ikke rigtigt at give sådan væskebehandling, men det bør overvejes, om symptomer kan forebygges eller lindres. Væskebehandling i slutfasen kan forlænge en smertefuld tilstand, som er uafvendelig. Tørsteproblematik kan oftest løses gennem god mundpleje og hyppig fugtning af mundhulen.

I mange tilfælde er det ikke rigtigt at påtvinge den syge mad eller næringstilskud. Den syge vil kunne opleve øget ubehag, hvis omgivelserne bliver for pågående og presser for meget på for, at den syge skal spise mere. Ofte kan det være bedre med pleje og omsorg f.eks. at nøjes med at fugte læber og mundhule med en våd svamp, massere lidt, læse for den syge eller spille behagelig musik.

• Lindrende smertebehandling
• Kvalme og opkast
• Forstoppelse
• Mundtørhed
• Vejrtrækningsbesvær
• Angst
• Depression
• Delirium
• Palliativ smertebehandling (for sundhedspersonale)

• Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
• Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
• Terje Johannessen, professor, dr. med.
• Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

• Publiceret: 16.04.2009
• Seneste redaktionelle revidering: 26.05.2009