• Kræft
  •  : Sygdomme
  •  : Behandling af angst ved kræft
   Udskriv
Behandling af angst ved kræft

Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk

Behandling af angst ved kræftsygdom

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

Definition

Angst ved fremskreden sygdom

Patienter med fremskreden kræftsygdom kan generes af flere typer psykiske problemer. De hyppigste er depression, angst og delirium. I visse tilfælde er der tale om korte og intense anfald, f.eks. panikangst, mens der hos andre er tale om en mere kronisk tilstand, f.eks. generaliseret angstlidelse.

Forekomst

Forekomsten af psykiske gener er noget højere hos alvorlig syge end i den generelle befolkning. Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig. Angst og depression dominerer især den tidlige sygdomsfase. Depression og angst kan vise sig som kropslige gener som udtalt smerte, ildebefindende eller vejrtrækningsbesvær.

Diagnostik

Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen. Med udgangspunkt i sit skøn skal lægen tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, som kræver særlig behandling.

Symptomer og tegn på angst

Hyppige angstsymptomer er ængstelse, indre uro, manglende evne til at slappe af; koncentrationsbesvær; irritabilitet; søvnproblemer; vejrtrækningsproblemer; svedtendens; hjertebanken. Hos børn kan angst vise sig ved angst for at skilles fra familie eller generel uro.

Behandling

Målet med behandlingen er at dæmpe angst og spændingsniveau. Tidligt i behandlingen af en kræftsygdom vil man ofte afvente forløbet af en angsttilstand 1-2 uger. Hos en del vil tilstanden da kunne gå i sig selv. I senere stadier af kræftsygdommen vil man ofte starte behandling af angst. Ved panikanfald bør medicinsk behandling anvendes.

Ikke-medicinsk behandling

Grundlaget for ikke-medicinsk behandling og forebyggende tiltag mod psykiske problemer er målrettede samtaler og gennemtænkt psykologisk omsorg (kognitiv adfærdsterapi). Lægens støttende samtaler ved angst er ofte særligt vigtige, og konkret information vil ofte være meget nyttig.

Det er vigtig at tillade patienten at have følelsesmæssige reaktioner. Bekymringer og problemer bør tydeliggøres i samtalen. Patienten skal involveres i beslutninger om behandlingen. Sæt realistiske mål.

Medicinsk behandling

Almindeligvis er læger bekymret for, at patienten skal udvikle afhængighed til angstdæmpende og beroligende medicin. Disse bekymringer er ikke aktuelle for patienter med kort forventet levetid. Derfor er benzodiazepiner de mest anvendte præparater. Stikpiller kan bruges hos patienter, som ikke kan synke. For at opretholde en bestemt beroligende og døsende effekt, skal man være forberedt på at måtte øge dosen over tid, nogle gange til det mangedobbelte af startdosen.

Udtalt angst

Ved udtalt angst kan angstdæmpende midler sprøjtes ind under huden. Behandlingen reserveres til meget angstprægede patienter i deres sidste leveuger. Målet i denne situation er angstlindring, sommetider sløring af bevidstheden, men ikke permanent søvn. Behandlingen bør overvåges nøje.

Andre angsttilstande

Benzodiazepiner er også førstehåndsmidler ved andre angsttilstande, og episoder med angst kan behandles med f.eks. diazepam eller midazolam. Et nyere antidepressivt medikament (SSRI-præparat) kan være aktuelt ved paniksyndrom og tvangssymptomer hos patienter med samtidig depression.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 16.04.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 27.05.2009