Delirium

Mikael Rørth, speciallæge

Fakta

• Betegnelse for den bevidsthedsforstyrrede tilstand, der opstår når kroppens funktioner sætter ud. Karakteriseret ved forvirring, angst og uro
• Behandles med korrektion af tilgrundliggende forstyrrelser som væske- eller iltmangel, ofte er beroligende medikamenter også nødvendige

Delir er en tilstand, som starter akut, og som kendetegnes ved forstyrrelser af orienteringen, dvs. at patienten bliver forvirret og f.eks. ikke ved, hvor han/hun er, eller hvem der omgiver ham/hende. Opmærksomheden og tankevirksomheden er også forstyrret, og den syge kan se syner eller føle sig forfulgt og truet på livet. Delir er meget hyppig hos patienter med fremskreden kræftsygdom. Det angives, at op mod 90 % af alle patienter med dødelig sygdom får en eller anden form for delir i løbet af deres sidste leveuger.

Delir er et tegn på, at centrale og vigtige kropsfunktioner er i udtalt ubalance. Hjernen får ikke den tilførsel af næringsstoffer og ilt, som er nødvendig for normal funktion. Følgen af dette bliver fejlfunktion og de nævnte symptomer på delir. Delir har med andre ord et kropsligt (fysisk) grundlag, som det er meget vigtigt at finde. Deliret er således en psykisk sygdom med legemlige årsager.

Delirium har en række årsager. Lægemiddelbrug er en hyppig årsag, særligt gælder det brug af opioider, kortikosteroider og midler, som påvirker psyken. En infektion som f.eks. en lungebetændelse, kan også føre til delir. Svulster i hjernen eller spredning fra andre svulster til hjernen kan være skyld i forvirringstilstande. Forstyrrelser i stofskiftet, f.eks. væske- eller blodmangel, kan også være udløsende årsager. Pludselig ophør i lægemiddelbehandling med beroligende midler (f.eks. stesolid og lignende præparater) evt. også alkohol, kan udløse delir.

Delir fører hos nogle til uro og rastløshed, hos andre til apati og reduceret aktivitet. Forstyrrelse af hjernens funktion med reduceret opmærksomhed, tab af hukommelse og desorientering er almindeligt forekommende.

Delir kan også føre til forvrængede sanseindtryk med høre- eller syns-hallucinationer, der kan give anledning til misforståelser og fejltolkninger af situationer. Der kan opstå aggression overfor personale eller andre patienter, fordi den syge føler sig i livsfare og må forsvare sig.

Store humørsvingninger er også typisk og nogle gange kan det være vanskeligt at skelne delir fra en egentlig depression. Men ved depression vil patienten være bevidsthedsklar, det vil sige, helt orienteret i tid, sted og egne data.

For pårørende og for behandlingspersonale, kan patientens delir være meget stressende og trist - fordi man oplever, at den syge ikke er sig selv. Det kan opleves som om, at man mister kontakten med den syge.

Konfusion, ofte med samtidig motorisk uro. Forstyrret orienteringsevne i relation til tid, sted og personlige data (hvem er jeg, hvad hedder jeg, hvor gammel er jeg etc.).

Målet med behandlingen er at genvinde en normal psykisk tilstand, eller i det mindste holde patienten vågen og i stand til at kommunikere med omgivelserne. Man kan gøre meget uden medicin: sikre ilttilførsel, tilstrækkelig væske og ernæring, kontrollere urin og tarmfunktion, behandle smerter, sørge for hjælpemidler til syn og hørelse, og forsøge at få kendte/familiære genstande i omgivelserne, skabe ro om patienten.

Det er også muligt at påvirke forvirring og uro med medicin. Medicinen (f.eks. haloperidol) kan have god effekt, og det er ofte værd at forsøge. Medicin påvirker ikke livslængden, men kan reducere angst og derved give bedre livskvalitet.

• For dig som spiser lidt - kostråd
• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

Referencer

© 2012 Danske Regioner