• Kræft
  •  : Sygdomme
  •  : Depression ved kræft
   Udskriv
Depression ved kræft

Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk

Depression ved kræft

Fakta

  • Livstruende sygdom kan medføre naturlig tristhed, men kan også fremprovokere egentlig behandlingskrævende depression

Lindring af depression ved fremskreden kræftsygdom

Depression ved kræft

Patienter med fremskreden kræftsygdom kan generes af flere typer af psykiske problemer. De hyppigste er depression, angst og delirium. I psykiatrisk praksis defineres depression både ud fra kropslige og psykologiske symptomer.

Hvor hyppigt er det?

Forekomsten af psykiske gener er væsentlig højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning, men det kan være svært at skelne relevant nedtrykthed og ængstelse ved alvorlig sygdom fra egentlig depression. Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig.

Angst og depression dominerer i tidlige faser af kræftsygdommen. Depression og angst kan somme tider vise sig som kropslige symptomer som udtalt smerte, ildebefindende eller åndedrætsbesvær.

Hvad er symptomerne på denne tilstand?

I vekslende grad optræder symptomer som forstemthed, søvnbesvær, træthed, skyldfølelse, lav selvfølelse og selvmordstanker samt en række fysiske symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnostikken bør i hovedsagen bygge på samtaler mellem patienten og lægen. Med udgangspunkt i sin vurdering vil lægen tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, der kræver særlig behandling.

De hyppigste symptomer og tegn på depression er forstemthed det meste af tiden, men særligt om morgenen; skyldfølelse og mindreværdsfølelse; pessimistisk fremtidsperspektiv; selvmordstanker eller forsøg på selvmord; tab af interesser og glæde; reduceret koncentration, opmærksomhed og hukommelse; ubeslutsomhed. Desuden er manglende evne til at føle glæde (f.eks. hvis børnene kommer på besøg) typisk.

Hos børn kan depression udtrykke sig som forstemthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, spiseproblemer og søvnproblemer. Børn ophører ofte med de aktiviteter, de ellers udfører.

Der findes spørgeskemaer, som lægen af og til bruger for at kortlægge og måle omfanget af en depression.

Behandling

Målet med behandlingen er at dæmpe depression og øge livsglæden. I tidlige faser af en kræftsygdom er lægen afventende (1-2 uger) med at starte behandling, fordi tilstanden mange gange bedrer sig af sig selv. Ved mere fremskreden kræftsygdom kan det være rimeligt, at starte medicinsk behandling af depression noget tidligere. Der skal lægges vægt på, om symptomerne forværres. I så fald skal medicinsk behandling forsøges.

Ikke-medicinsk behandling

Grundlaget for ikke-medicinsk behandling er målrettede samtaler. Hos børn udføres behandlingen altid i samråd med specialafdeling.

Det er vigtigt, at man tillader følelsesmæssige reaktioner. Bekymringer og problemer skal tydeliggøres i samtalen. Patienten skal involveres i beslutninger om behandlingen. Sæt realistiske mål.

Medicinsk behandling

Lægen vælger ofte antidepressive stoffer ud fra forventede bivirkninger således, at lægemidlet ikke bidrager til at forværre andre gener. Valget kan også tage udgangspunkt i, at visse antidepressiver kan have gunstig effekt på patientens øvrige psykiske problemer, f.eks. angst, søvnløshed og smerter. Generelt anbefales det at starte med en lav dosis, ca. halvdelen af normaldosis, og så prøve sig frem, til man finder en passende dosis for patienten.

Patienten bør følges nøje, og hvis der ikke ses nogen effekt efter 4-6 uger bør ophør i behandlingen overvejes, evt. kan lægen skifte til et andet antidepressivum.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Poul Videbech. prof. led. ovl., dr. med., Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 16.04.2009
  • Seneste faglige revidering: 28.04.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 28.04.2012