• Kræft
  •  : Sygdomme
  •  : Kvalme og opkastning
   Udskriv
Kvalme og opkastning

Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk

Kvalme og opkastning

Lindrende behandling af kvalme og opkastning ved fremskreden kræftsygdom

Definition

Mange kræftpatienter har gener knyttet til mave-tarmkanalen. For patienten kan disse symptomer være lige så generende som smerter. De hyppigste og mest alvorlige er kvalme, opkastning og forstoppelse.

Forekomst

Hyppigheden af kvalme rapporteres forskelligt. Mere end 50% af kræftpatienterne oplever kvalme/opkastning som et alvorligt problem i løbet af sygdommen.

Årsager

Kvalme og opkastning hos kræftsyge har forskellige årsager. Nogle skyldes selve kræftsvulsten, f.eks. ved kræftsygdom i maven, i hjernen eller ved spredning til leveren. Andre årsager er afledt af kræftsygdomme som f.eks. ændringer i stofskiftet, afmagring og afkræftning, infektioner, immobilisering og såkaldt paraneoplastisk syndrom (forandringer i diverse organsystemer f.eks. nervesystemet som følge af kræftsygdom). Bivirkninger af medicin og anden behandling er også hyppige årsager. Det gælder især brug af stærk smertestillende medicin af typen opioider, som forsinker tømningen af mavesækken og fører til forstoppelse. Anden behandling, som kan give kvalme er betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs), afføringsmiddel, cellegift, strålebehandling, antidepressiver og midler mod knogleskørhed (bisfosfonater). Psykiske forhold som angst og depression kan også udløse kvalme.

En kræftpatient kan have flere typer af kvalme samtidigt, hvilket ofte nødvendiggør kombinationsbehandling med forskellige typer af kvalmestillende medicin eller andre tiltag.

Diagnostik

Før behandling af kvalme og opkastninger igangsættes, er det vigtigt at finde de mest sandsynlige årsager til generne. Hvor langt man skal gå i diagnostikken, skal vurderes ud fra nytteeffekten af positive eller negative fund, og hvilke konsekvenser det vil få for den videre behandling i den aktuelle situation.

For lægen er det vigtig at spørge om: Tørst? Hovedpine? Svimmelhed? Forstoppelse? Smerte? Brug af medicin?

Lægen vil undersøge mundhulen, maven og endetarmen. Det vil også ofte være påkrævet at tage blodprøver for at kontrollere forskellige blodværdier og f.eks. leverens og nyrernes funktion.

Behandling

Hvor årsag til kvalme findes, bør behandlingen rettes mod denne.

Medicinsk behandling

Ved kvalmeproblemer uden kendt årsag gives ofte metoklopramid. Patienten følges nøje således, at doseringen kan opjusteres efter behov evt. nedtrappes eller stoppes, hvis årsagen til kvalmen bliver opklaret. Har patienten fortsat kvalme, er det aktuelt at give et såkaldt antihistamin som supplement. Virker heller ikke dette tilfredsstillende, kan antihistaminet erstattes med et antikolinergikum (skopolamin). Således kan yderligere udskiftning foretages efterhånden med både steroider og såkaldte serotoninantagonister. Ved al kombinationsbrug skal doseringen af enkeltpræparaterne overvåges og justeres efter behov. Er effekten af et nyt tilført middel meget overbevisende, kan man forsøge at standse behandlingen med metoklopramid.

Opioidinduceret kvalme

Kvalme er hyppig ved brug af opioider og forebyggende behandling kan derfor overvejes. Ofte opnås god lindring med en dopaminantagonist (metoklopramid). Er kvalmen udtalt ved bevægelse vil et antihistamin eller et antikolinergikum være en del af behandlingen. Serotoninantagonister kan være effektive og forsøges som sidste udvej mod anden type kvalme end den, som skyldes kemoterapi og strålebehandling. Kortikosteroider kan have en positiv effekt hos patienter med fremskreden kræft med afmagring og afkræftning, det samme gælder for brug af diazepam hos patienter med angst og uro.

Bivirkninger

Dopaminantagonistene kan give alvorlige bivirkninger fra nervesystemet i form af ukontrollerede bevægelser og stramninger, specielt hos børn, ungdom og indtørrede patienter. Disse bivirkninger kan modvirkes af såkaldte antiparkinsonmidler. Såkaldte antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, vandladningsproblemer og sure opstød/halsbrand kan optræde hos enkelte patienter.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 16.04.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 26.05.2009