Kvalme og opkastning

Kvalme og opkastning hos kræftsyge har forskellige årsager. Nogle skyldes selve kræftsvulsten, f.eks. ved kræftsygdom i maven, i hjernen eller ved spredning til leveren. Andre årsager er afledt af kræftsygdomme som f.eks. ændringer i stofskiftet, afmagring og afkræftning, infektioner, immobilisering og såkaldt paraneoplastisk syndrom (forandringer i diverse organsystemer f.eks. nervesystemet som følge af kræftsygdom). Bivirkninger af medicin og anden behandling er også hyppige årsager. Det gælder især brug af stærk smertestillende medicin af typen opioider, som forsinker tømningen af mavesækken og fører til forstoppelse. Anden behandling, som kan give kvalme er betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs), afføringsmiddel, cellegift, strålebehandling, antidepressiver og midler mod knogleskørhed (bisfosfonater). Psykiske forhold som angst og depression kan også udløse kvalme.

En kræftpatient kan have flere typer af kvalme samtidigt, hvilket ofte nødvendiggør kombinationsbehandling med forskellige typer af kvalmestillende medicin eller andre tiltag.

Ved kvalmeproblemer uden kendt årsag gives ofte metoklopramid. Patienten følges nøje således, at doseringen kan opjusteres efter behov evt. nedtrappes eller stoppes, hvis årsagen til kvalmen bliver opklaret. Har patienten fortsat kvalme, er det aktuelt at give et såkaldt antihistamin som supplement. Virker heller ikke dette tilfredsstillende, kan antihistaminet erstattes med et antikolinergikum (skopolamin). Således kan yderligere udskiftning foretages efterhånden med både steroider og såkaldte serotoninantagonister. Ved al kombinationsbrug skal doseringen af enkeltpræparaterne overvåges og justeres efter behov. Er effekten af et nyt tilført middel meget overbevisende, kan man forsøge at standse behandlingen med metoklopramid.

Kvalme er hyppig ved brug af opioider og forebyggende behandling kan derfor overvejes. Ofte opnås god lindring med en dopaminantagonist (metoklopramid). Er kvalmen udtalt ved bevægelse vil et antihistamin eller et antikolinergikum være en del af behandlingen. Serotoninantagonister kan være effektive og forsøges som sidste udvej mod anden type kvalme end den, som skyldes kemoterapi og strålebehandling. Kortikosteroider kan have en positiv effekt hos patienter med fremskreden kræft med afmagring og afkræftning, det samme gælder for brug af diazepam hos patienter med angst og uro.

• Lindrende smertebehandling
• Behandling af angst ved kræft
• Forstoppelse ved kræft
• Mundtørhed
• Vejrtrækningsbesvær
• Afmagring
• Depression ved kræft
• Delirium ved kræftsygdomme
• Palliativ behandling af kvalme og opkast (for sundhedspersonale)

• Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
• Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
• Terje Johannessen, professor, dr. med.
• Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

• Publiceret: 16.04.2009
• Seneste redaktionelle revidering: 26.05.2009