• Kræft
  •  : Sygdomme
  •  : Vejrtrækningsbesvær ved kræftsygdom
   Udskriv
Vejrtrækningsbesvær ved kræftsygdom

Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk

Vejrtrækningsbesvær

Lindring af vejrtrækningsbesvær ved fremskreden kræftsygdom

Definition

Vejrtrækningsbesvær er en subjektiv oplevelse. Det er en følelse af ikke at få nok luft.

Forekomst

Mellem 40-80% af alle kræftpatienter oplever besvær med at trække vejret i sygdomsforløbet. Dette symptom er hyppigst ved lungekræft eller kræftspredning til lungerne, og forværres af anstrengelse eller psykisk stress. Patienter med lungekræft har ofte herudover kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og er derfor ekstra udsat for vejrtrækningsproblemer.

Årsager

Vejrtrækningsbesværet kan have en række årsager. Kræftsygdommen kan i sig selv give problemer på grund af svulstvæv i luftvejene, svulstvækst i brystvæggen, øget ansamling af væske omkring lungerne, stærk hævelse svarende til halsen på grund af ophobning af blod, øget mængde væske i hjertesækken og ved øget mængde væske i bughulen. Behandling kan påføre lungerne skade (strålepneumoni, lungefibrose). Andre årsager kan være blodmangel (anæmi), lungebetændelse, angst med hyperventilation, hjertesvigt og kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL.

Diagnostik

Omfanget af nye, yderligere undersøgelser skal vurderes ud fra de praktiske konsekvenser og den mulige gevinst for patienten. Lægen skal klargøre vejrtrækningsbesværets intensitet og karakter, variation gennem døgnet og ved belastning, forekomst af hoste eller smerte? Ved den fysiske undersøgelse skal lægen vurdere lunger og luftveje, om der foreligger væske i bughulen, forstørret lever eller andre årsager til åndenød? Hæmoglobinkoncentration i blodet (blodprocenten) bør måles, og røntgenundersøgelse af lungerne vil ofte være påkrævet.

Behandling

Målet med behandlingen er at lindre, begrænse og forebygge vejrtrækningsbesvær. Hvis muligt bør behandlingen i første omgang rettes mod tilgrundliggende årsager, men i praksis bliver behandlingen ofte ren symptomlindring. Hvis der findes muligheder for behandling af kræftsygdommen ved anvendelse af cytostatika, hormoner eller stråleterapi, skal dette vurderes tidlig i behandlingsforløbet.

Medicinsk behandling

Der findes en række behandlinger ved bestemte komplikationer eller sygdomme i lunger og luftveje.

Morfin

Morfin er førstevalg ved alvorligt vejrtrækningsbesvær, hvor årsagen ikke er en aflukning af luftvejene. Hos en patient, som ikke i forvejen får morfin, kan man starte med morfintabletter 5-10 mg x 6, med lavere doser til ældre og til patienter med nyresvigt. Hos dem, som allerede bruger morfin, kan man lægge 20-30% til døgndosen. Alle opioider anses at have samme symptomlindrende effekt.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er angstdæmpende og beroligende medicin. Taget som tabletter er førstevalg ved behandling af angstsymptomer på grund af åndenød.

Behandling med sprøjter og infusion

Hos døende patienter, dvs. patienter som forventes at dø i løbet af ca. en uge, kan man behandle med en blanding af morfin og midazolam i smertepumpe. Dosis justeres i forhold til behovet, hvor målet er angstdæmpning og ikke søvn. I slutfasen, sidste døgn, kan man give diazepam 2,5-5 mg som stikpille (barn: 0,25-1 mg/kg) eller intravenøst i gentagne doseringer.

Teofyllamin

Teofyllamin er et lægemiddel, som bruges for at stimulere åndedrættet. Ved akut forværring kan f.eks. 250 mg gives som stikpille. Til børn kan 4-6 mg/kg gives i starten og følges op med 1-2 mg/kg hver 8. time.

Iltbehandling

Iltbehandling kan komme på tale ved en lav iltmætning i blodet. Før iltbehandling påbegyndes måles iltmætningen i blodet. Hvis tilførsel af ilt giver effekt i form af stigning i iltmætning, kan behandlingen fortsættes. I modsat fald standses behandlingen.

Anden behandling

Det kan være aktuelt at give fysioterapi i form af lejedrænage, hoste- og åndedrætsteknik. Hos nogle kan det hjælpe at tappe væske ud fra lungehindesækken. Tekniske hjælpemidler kan være nyttige.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 16.04.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 27.05.2009