Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk
For dig som spiser for lidt
Informationen er tillempet tekst udarbejdet af den norske kræftforening
Ved sygdom er det ofte normalt, at du får mindre appetit. Er du syg i nogle få dage, betyder dette ikke noget. Er du derimod syg i længere tid, er det vigtigt, at kroppen får de næringsstoffer, den har behov for, således at immunforsvaret ikke svækkes og at du orker mere i hverdagen. Når du har dårlig appetit, er det vigtigere, at du spiser end hvad du spiser.
Denne brochure er skrevet for at vise, hvordan måltider kan gøres mere kalorierige. Mange gange møder vi patienter, som ikke har fået god nok vejledning om, hvordan maden kan gøres kalorierig, og som derfor taber unødigt i vægt. Det er lettere at forebygge vægttab end at tage på! Derfor er det vigtig at få hjælp i tide. Hensigten med denne artikel er, at rådene kan bidrage til, at flere får dækket deres kaloriebehov i perioder, hvor det ellers er vanskeligt at spise nok.
Generelle råd
- Prøv at spis mad med mange kalorier. Så kan man spise mindre portioner.
- Spis flere små måltider. Prøv at spise mindst 6 måltider hver dag.
- Gør det let! Der er meget, du kan købe færdigt i butikken, og nogen får også færdig mad bragt hjem.
- Vælg den rigtige konsistens af maden. Mange synes det er lettere at spise mad med blødere konsistens (f.eks. gratin, grød, pommes frittes). Brug rigeligt med sovs, smeltet smør og dressing til maden.
- Drik rigeligt, 6-8 glas/dag. Drik helst kalorierige drikke som f.eks. juice, saft, suppe, mælk, kakao eller letøl. Brug ikke letprodukter. Bliver du hurtigt mæt, kan det være godt, at drikke efter måltidet frem for før og under måltidet.
- Tage en multivitamin-mineraltablet dagligt og prøv at spise en frugt eller drik 1 glas frugtjuice dagligt.
- Forsøg at skabe en hyggelig stemning omkring måltiderne:
- Sørg for frisk luft, vask hænder og børst gerne tænder før måltidet
- Pynt med dug, tændte stearinlys og gerne en blomst
- Læs avisen/ hør på musik/ se på TV
- Spis sammen med andre
- Giv maden et fristende udseende
- En aperitif/alkoholholdig drink før måltidet kan øge madlysten
Hvordan beriges maden med kalorier?
-
Fløde
- Anvend piskefløde i f.eks. sovs, stuvning, desserter, grød, suppe, kakao, omelet og pandekagedej.
-
Creme fraiche
- Anvendes f.eks. i sovs, dressing og grød
-
Ost
- Ekstra ost på gratin, pizza, pasta, grøntsager, og i hvid sovs
-
Olie
- Kan bl.a. bruges i dressing, grød, sovs, ekstra ved madlavningen
-
Smør
- F.eks. på kartofler, i kartoffelmos, på kogte grøntsager, i grød, på brød, på pasta
-
Beriget mælk
- Bland f.eks. 8 spiseskefulde mælkepulver i en liter mælk. Denne mælk kan erstatte almindelig mælk, bruges i supper, sovse, buddinger, grød og på morgenmadsprodukter.
-
Æggeblommer
- Kan f.eks. bruges i sovs, kartoffelmos og grød
Flere idéer til at øge kalorieindtaget
Brødmåltider
Brødmåltid kan være smørrebrød, grød, vælling eller morgenmadsprodukter. På brødskiver, kiks, knækbrød og lignende bør du bruge smør eller margarine (ikke let-margarine).
Der er meget godt pålæg at vælge imellem, f.eks.:
- Salater med mayonnaise (f.eks. reje-, italiensk-, rødbedesalat)
- Ægte mayonnaise til f.eks. kaviar, skinke, salami, æg, tomat/agurk
- Ost (f.eks. smøreost, brie/camembert, blå/hvid skimmelost)
- Jordnøddesmør
- Postejer, sild, makrel i tomat, sardiner, laks
- Æg
- Chokolade/Nøddepålæg
Tips! Pynt på smørrebrødet giver et pift til måltidet.
Ønsker du grød i stedet for brød til et måltid, kan du lave den med beriget mælk (se "Hvordan berige...."). Der findes også færdigkogt grød, som kan købes i butikkerne f.eks. risengrød. Sukker og en god smørklat på grøden giver ekstra kalorier. Kan du ikke lide smørklat, kan du røre smør i grøden, før den serveres. I stedet for sukker kan du også bruge syltetøj.
Til morgenmadsprodukter kan du tilsætte:
- Beriget mælk (se ovenfor)
- Yoghurt (ikke let)
- Sukker, honning, sirup
- Frisk eller tørret frugt, f.eks. rosiner
- Nødder
Middag
Middag kan serveres i mange slags varianter. I butikkerne er der et rigt udvalg af færdigretter. Middagen behøver ikke nødvendigvis være varm, det kan ligeså godt være f.eks. kartoffelsalat og spegeskinke eller en salat med god dressing.
Nedenfor følger eksempler på nemme middage og tilbehør:
- Grød
- Suppe (f.eks. tomatsuppe med æg og makaroni)
- Jævn gerne suppen med lidt fløde!
- Færdige middage fra køledisken (div. varianter i portionspakker varmes f.eks. i mikrobølgeovn)
- Færdige middage fra fryseren (f.eks. biksemad, lasagne, fiskegratin, pizza, fyldt fisk)
- Konserves (labskovs, kødboller, spaghetti)
- Posemad (pasta, gratinerede kartofler, pommes frites, grøntsags-stuvninger)
- Omelet (med ost)
- Salat med en god dressing (olie-, mayonnaise- eller yoghurtdressing)
- i salaten kan man anvende f.eks. æg, rejer, skinke, ost, kylling, avocado, oliven, fetaost
- Waldorfsalat
- Kartoffelsalat (gerne færdiglavet)
- Grøntsagsblanding: Frosne grøntsager kan koges op eller blot tilsættes kogende vand. Tilsæt f.eks. lidt smør, revet ost, ristede løg, og/eller baconstykker
Dessert
Til middagen er det en god ide med lidt dessert! Hvis du er for mæt efter middagen, kan desserten serveres til kaffen efter middagen. I butikkerne er der et stort udvalg i færdige desserter, mange er også i portionspakker.
Til buddinger og desserter kan du bruge:
- creme, fløde
- Vaniljesovs/vaniljecreme
- Is
Tips! I stedet for at piske fløde hver gang, findes der flødeskum på spray-flaske. Den har forholdsvis lang holdbarhed sammenlignet med almindelig piskefløde i karton.
Tips! Har man ikke lyst til noget sødt til dessert, kan ost og kiks være et alternativ.
Mellemmåltider
Mellemmåltider behøver ikke være "rigtige" måltider, men kan være en snack eller lignende.
Salte
- Nødder, saltede/usaltede (f.eks. hasselnødder, mandler, peanuts, cashewnødder, pistacienødder, valnødder)
- Ostehapser, kartoffelchips, majschips, skruer, saltstænger, grøntsagsbidder med dip-sovs lavet med creme fraiche
- Ost og kiks eller osteterninger med oliven
- Pindemadder med smør og pølse
- Ostesmørbrød
- Avocado med f.eks. rejer
Sødt
- Vaffel (med flødeskum/creme fraiche og syltetøj)
- Kager med creme
- Wienerbrød, kanelstang, teboller
- Yoghurt (div. varianter, inkl. med morgenmadsblanding)
- Tørret frugt (svesker, rosiner, abrikoser, æbler)
- Osteterninger med frugstykker
- Konserves frugt, gerne med lidt is eller creme
- Hytteost med frisk frugt/syltetøj
- Frugtkompot (sveske, kirsebær, abrikos) - server gerne med piskefløde, creme eller is
- Is
- Buddinger
- Gelé og vaniljesovs
- Fromage, moussé
- Ris á la mande
Tips! Når det gælder buddinger, gelé, fromager og forskellige sovse, findes der mange færdiglavede varianter i butikkerne (også i portionspakker)
Drikke
Mellemmåltider behøver ikke nødvendigvis at være noget at spise, men kan godt være noget at drikke, f.eks.:
Mælkebaserede drikke
- Mælk (sødmælk, tykmælk, yoghurt), gerne beriget med mælkepulver
- Chokolademælk (kom chokoladepulver i kold beriget mælk), kom gerne is i
- Kakao m/creme (anvend gerne chokoladepulver i varm beriget mælk)
- Solbærsaft med mælk
- Suppe direkte i koppen
Klare drikke
- Saft (f.eks. solbær-, blandet-, appelsinsaft)
- Juice (f.eks. appelsin-, ananas-, grapefrugt-, drue- og tomatjuice)
- Suppe
- Sodavand (Cola, citron, appelsin, cider, ingefærøl). Undgå kaloriefattige sodavand!
- Letøl, hvidtøl
- Vin, snaps, sherry e.l.
(Obs! Alkohol og medicin kan ikke altid blandes - snak med din læge)
Hvis kalorieindtagelsen fortsætter med at være for lav
Hvis vægten fortsætter med at gå ned, selv om du har prøvet kalorierig mad og små hyppige måltider, findes der forskellige næringsprodukter, som du kan bruge som et tillæg til maden. Disse produkter fås på apoteket. Enkelte af produkterne kan erstatte maden helt i en periode.
At bruge sådanne produkter kan være en god hjælp, således at kroppen får de kalorier og næringsstoffer, som den behøver.
- Energitilskud i pulverform (røres ud i mælk eller tilsættes drikke, supper, sovse, yoghurt, grød)
- Kaloritilskud
- Proteinpulver
- Højkalorie-suppe
- Næringsdrikke (energirige drikke, ofte tilsat vitaminer og mineraler)
- Næringsrig dessert
- Sondeernæring
Hvis du ønsker vejledning i at finde frem til, hvilke produkter som passer dig, kan du diskutere dette med din læge og eventuelt få henvisning til en diætist.
Når man har brug for næringsprodukter fra apoteket, kan lægen søge kommunen om at få dækket merudgifter til disse.
Diverse tips
En forudsætning for at klare at spise er, at tarmen fungerer godt og at slimhinderne i mund og svælg er sunde. Bed om hjælp ved behov.
Hvis det er vanskeligt at spise tilstrækkeligt pga. mangel på appetit, kan du spørge din læge, om du kan få medicin, som kan øge appetitten.
Bed om henvisning til klinisk diætist, hvis dit spiseproblem er af længere varighed.
Skrevet af ernæringsfysiologerne Synnøve Strandenæs, Sentralsykehuset i Rogaland og Lene Thoresen, Regionsykehuset i Trondheim
Vil du vide mere?
- Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt cancer.dk
Kilder
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 31.03.2009
- Seneste redaktionelle revidering: 09.09.2009
