Helicobacter pylori

Svend Schulze, speciallæge

Fakta

• Helicobacter pylori (forkortet Hp) er en bakterie, der kan findes i mavesækken. Infektion med bakterien er normalt harmløs og kræver ingen behandling, men kan give anledning til, at man udvikler mavesår.
• Behandlingen af mavesår på grund af denne bakterie består af 3 medikamenter, og der er gode resultater af behandlingen.

Helicobacter pylori (Hp) er en bakterie, som kan findes i mavesækkens slimhinde (se tegning). Selv om mavesækken producerer saltsyre, der ødelægger de fleste levende organismer, bl.a. bakterier, så trives Hp i mavesækken. Det kan den, fordi den opsamler ammonium, der er en basisk forbindelse, som neutraliserer syre. Hp omgiver sig således med en "sky" af ammonium, der beskytter den mod saltsyren i mavesækken.

Hp-bakterien findes normalt ikke i mavesækken, så når Hp-bakterien findes i mavesækkens slimhindelag, er der tale om en infektion. Det vil sige, at man er "inficeret" med bakterien, og betændelsen kan være livslang. For de fleste personer er dette en uskyldig situation. Man mærker ikke noget ubehag, og kan gå gennem livet med denne infektion, uden at det betyder noget.

Hos de allerfleste, der smittes med bakterien, sker smitten i de yngre år. Man bliver sjældent smittet som voksen. Hvordan man bliver smittet, kender man kun lidt til. Hygiejniske forhold spiller en væsentlig rolle. I lande, hvor den hygiejniske standard er lav, er der derfor en høj forekomst af bakterien i befolkningen, og 60-100 % er inficerede.

I Danmark er forekomsten meget lavere, ca. 20 %. Bakterien findes især hos ældre mennesker og sjældnere blandt unge mennesker. Man mener, at dette skyldes, at ældre mennesker er vokset op i en tidsperiode, hvor de hygiejniske forhold var dårligere, end de er i dag. Det betyder, at infektion med Helicobacter pylori vil blive sjældnere og sjældnere.

I starten af 1980'erne opdagede nogle forskere, at der var en sammenhæng mellem forekomst af Hp-infektion og mavesår. Siden er der foregået en intens forskning omkring denne sammenhæng. Vi ved i dag, at infektion med Helicobacter pylori er den vigtigste årsag til mavesår. Der er godt nok flere faktorer, som spiller ind, når man udvikler et mavesår. Men en infektion med Hp er i mange tilfælde en forudsætning for, at der udvikles sår.

Det findes to hovedtyper af mavesår (se tegning): Sår i tolvfingertarmen (duodenalsår) og sår i mavesækken (ventrikelsår). Man regner med, at ca. 95 % af alle tolvfingertarmsår opstår hos personer, som er inficerede med Hp. Ca. 70 % af alle sår i mavesækken forekommer hos personer med Hp-infektion. De resterende 30 % af sårene i mavesækken skyldes bivirkninger af visse typer medicin, som "ætser" i mavesækken - typisk de såkaldte gigtpiller.

Ved Hp-infektion opstår der en kronisk betændelse i slimhinden i mavesækken eller den første del af tolvfingertarmen. Denne betændelse svækker slimhindens modstandskraft mod bl.a. mavesyren, og der kan over tid udvikle sig et mavesår.

Kræft i mavesækken forekommer hyppigere blandt Hp-inficerede end blandt ikke-inficerede. Tilstanden er dog så sjælden, at man ikke har fundet det nødvendigt at anbefale at fjerne bakterien hos alle med Hp-infektion. Men ved visse diagnoser (f.eks. specielle lymfomformer i mavesækken) bør bakterien dog fjernes. Det ved din læge, og vil rådgive dig om, hvis det bliver aktuelt.

Man kan påvise Helicobacter pylori på flere måder.

Man kan tage en prøve af slimhinden under en gastroskopi (se tegning), som herefter bliver undersøgt for, om bakterien er i slimhinden.

En anden metode er den såkaldte pusteprøve. Den foregår ved, at man drikker en væske, som er tilsat et mærket kulstof, som spaltes af Hp-bakterien i mavesækken. Under spaltningen dannes CO2, som indeholder det mærkede kulstof. CO2 passerer over i blodet og udåndes gennem lungerne. Ved at puste ned i et prøverør, kan man ved analyser af udåndingsluften konstatere, at den indeholder det mærkede kulstof. Det er en bekræftelse på, at man har en infektion med Helicobacter pylori. Prøven giver meget korrekte svar og er rutine i visse dele af Danmark.

En ligeværdig prøve til pusteprøven er en afføringsprøve, hvor man påviser dele af Hp-bakterien (antigen) i afføringen. Prøven bruges i dele af Danmark. Den kan som pusteprøven også bruges til at kontrollere, om bakterien er fjernet efter en behandling.

Tidligere anvendte man en blodprøve til test for Helicobacter pylori. Denne test anbefales ikke i dag.

Langt de fleste, der bliver inficeret med Helicobacter Pylori, får aldrig symptomer på grund af infektionen. Man regner med, at mindre end halvdelen af dem, som er inficerede med Helicobacter pylori, udvikler mavesår. Ca. 1 % kan udvikle kræft i mavesækken. Hvorfor nogle får mavesår og andre ikke, har vi desværre kun begrænset viden om. Arvelige faktorer og rygning lader til at være vigtige medvirkende faktorer.

De personer, der ingen symptomer har, behøver ikke at få fjernet Hp-bakterien fra mavesækken. Men af dem, som har fået mavesår, vil næsten alle blive helbredt, hvis Hp fjernes. Mavesårspatienter, som er inficerede med Hp, skal derfor have anti-Hp-behandling.

Helicobacter pylori er en meget modstandsdygtig bakterie. Det er vanskeligt at fjerne bakterien fra slimhinden i maven. I dag bruger man tre (trippel-terapi) slags medicin samtidigt i en kur, som varer 7 dage - nogle gange lidt længere.

Forskellige kure har vist sig virksomme. De fleste kure består af to typer antibiotika (som dræber bakterierne) og et kraftigt syredæmpende middel (en såkaldt protonpumpehæmmer). Ved at syren fjernes fra mavesækken under kuren, bliver bakterierne gjort mere sårbare for antibiotikaen, og behandlingen virker bedre.

Hvis man tager kuren som ordineret, er chancen for en vellykket behandling omkring 90 %, dvs. at bakterien er helt fjernet. Desværre viser det sig, at hvis kuren ikke bliver taget efter forskrifterne, dvs. at man glemmer at tage nogle tabletter, eller at man undlader at følge behandlingsinstrukserne, så bliver successraten væsentligt lavere - måske kun halvdelen. Bliver bakterien ikke fjernet, vil man med stor sandsynlighed udvikle mavesår igen på et senere tidspunkt.

Forekomsten af Helicobacter pylori er som anført faldende i Danmark igennem de senere år. Man forventer, at bakterien bliver sjældnere fremover.

Man kan ikke gøre noget i det daglige for at undgå at blive smittet med bakterien, men dårlige hygiejniske forhold har en betydning for risikoen for at blive smittet.

• Ondt i øvre del af maven
• Gastroskopi
• Mavesår
• Trippel-kur
• Kræft i mavesækken

Illustrationer

Fagmedarbejdere

Datoer