Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk
Kræft i mavesækken (cancer ventriculi)
Informationen er tillempet tekst, der er udarbejdet af den norske kræftforening
Mavesækken, anatomi og funktion
Mavesækken, ventriklen, er et hult organ, som ligger i bughulens øvre del, lige under mellemgulvet. Størrelse og form varierer fra person til person. Formen kan minde om et stor "J". Mavesækken er bygget op af kraftige muskler, og på indersiden er den beklædt med slimhinde. Opad går mavesækken over i spiserøret. Nedad går den over i tolvfingertarmen. Mavesækken producerer hver dag ca. 2 liter mavesaft, som skal hjælpe med at nedbryde den mad, vi indtager.
Mavetarmsystemet- oversigt
Udbredelse og hyppighed
Hvert år får ca. 700 mennesker i Norge kræft i mavesækken. I Danmark er antallet ca. 500. Sygdommen forekommer hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker (50-60 år). Lidelsen kan i sjældne tilfælde forekomme hos personer helt ned i 20-30-årsalderen. Sygdommen opstår hyppigere hos mænd end hos kvinder (412 mænd, 297 kvinder i Norge i 1995). Kræft i mavesækken kan være en alvorlig sygdom, men jo tidligere den bliver opdaget, desto bedre er muligheden for helbredelse. I Norge, og i øvrigt i hele vesten, har der i mange år været en nedgang af sygdommen, hvilket gælder for alle aldersgrupper. Mavekræft forekommer hyppigst i Japan, Finland og Østeuropa; årsagen til dette kender man ikke.
Kræft i mavesækken
Hvad skyldes kræft i mavesækken?
Alle årsagerne til kræft i mavesækken er ikke kendt, men nogle kender vi: kostvaner, f.eks. salt og røget mad, og en livsstil med meget alkohol og tobak kan øge risikoen for mavekræft. Efter tidligere operation af godartet mavesår med fjernelse af en del af mavesækken kan der senere udvikles kræft i den tilbageværende del af mavesækken. Perniciøs anæmi (blodmangel) kan føre til kræft i mavesækken.
I de senere år har der været stor interesse knyttet til eventuel sammenhæng mellem infektion med "Helicobacter pylori" (en bakterie, der forårsager mavesår) og udvikling af kræft i mavesækken. Men dette er endnu ikke tilstrækkelig belyst. Der kan være en vis arvelig faktor til stede.
Der er forskellige typer af kræft i mavesækken:
-
Adenokarcinom: ondartet svulst udgået fra kirtelvæv. Den mest almindelige type.
-
Malignt lymfom: ondartet lymfeknudesygdom, begynder i lymfevæv, meget sjælden.
-
Karcinoid: Svulst, af og til godartet, næsten altid udgået fra specielle celler i tyndtarm, ekstrem sjælden.
-
Sarkomer: ondartet svulst udgået fra bindevæv, er også sjælden.
Hvad er symptomerne?
- Kræft i mavesækken kan være symptomfri i tidlige stadier
- Kræft i mavesækken kan give symptomer som ved mavesår - mæthedsfølelse og vanskeligheder med at fordøje mad
- Ubehag i øvre del af maven (epigastriet)
- Kvalme og opkastninger
- Manglende appetit, vægttab
- Smerter i maven ved/efter måltider
- Blod i opkastet
- Blod i afføringen
Undersøgelser for at kortlægge sygdommen
Kun i meget sjældne tilfælde kan lægen ved en klinisk undersøgelse føle svulsten direkte på patientens mave, eventuelt findes forstørrede lymfeknuder over kravebenet. Almindelig røntgenundersøgelse med kontrast kan bruges, men gastroskopi er i de fleste tilfælde en bedre undersøgelse.
Gastroskopi (kikkertundersøgelse)
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse, hvor der føres en tynd slange ned i mavesækken. I enden af slangen er der en lille kikkert, som gør det muligt at se direkte ind på mavesækkens slimhinde. Der tages små vævsprøver (biopsier) gennem denne slange. Vævsprøverne bliver derefter undersøgt nærmere i mikroskop for at finde ud af, om der foreligger kræft. Denne undersøgelse foretages med lokalbedøvelse af svælget og er normalt kun let ubehagelig for patienten.
CT-skanning (computer tomografi)
CT-skanning er en røntgenundersøgelse, hvor en computer danner et billede af kroppens indre. En CT-skanning bruges til at vurdere en eventuel udbredelse af sygdommen uden for selve mavesækken, f.eks. for at påvise spredning til andre organer. Undersøgelsen er smertefri for patienten.
Ultralyd
Ultralyd er en undersøgelse af kroppens indre, og fungerer ved hjælp af ikke hørbare lydbølger. På en skærm kan lægen se, om der er noget unormalt - på samme måde som ved en CT-skanning. Undersøgelsen er smertefri for patienten.
Stadieinddeling af kræft i mavesækken
- Stadium 1: Indvækst i ventrikelvæggen.
- Stadium 2: Spredning til lymfeknuder.
- Stadium 3: Fjernspredning (metastaser).
Hvordan behandles kræft i mavesækken?
Kirurgi (operation)
Der findes flere forskellige former for operation, når det gælder kræft i mavesækken. Valget af operationsform er afhængig af, hvor i mavesækken kræften er opstået. Nogle gange er det tilstrækkeligt at fjerne en del af mavesækken (subtotal gastrektomi). I andre tilfælde må hele mavesækken fjernes (total gastrektomi). I de tilfælde bliver spiserøret direkte forbundet med tyndtarmen. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfekirtler i nærheden af mavesækken, fjernes også milten og måske en del af bugspytkirtlen. Efter operation, hvor hele eller dele af mavesækken er fjernet, må man indstille sig på at ændre sine spisevaner til mindre og hyppigere måltider.
Kemoterapi (cellegift)
Der kan i nogle tilfælde bruges forskellige typer cellegift for at stoppe udviklingen af sygdommen for en kortere eller længere periode. Dette er ikke en behandling, som kurerer sygdommen på længere sigt.
Strålebehandling
Strålebehandling bruges ikke rutinemæssigt i behandlingen af kræft i mavesækken, da disse celletyper ikke er særlig påvirkelige af stråler.
Bivirkninger/komplikationer
De fleste taber sig efter operation, men kan senere få vægten tilbage. Ved fjernelse af hele mavesækken (total gastrektomi) kan der de første måneder efter operation forekomme "dumping syndrom".
Symptomer på "dumping syndrom"
Symptomerne kommer ofte 10-15 minutter efter at man har spist. Det kommer i form af kvalme, opkastninger, rystelser, koldsved, kramper, hurtig puls, slaphed og nogle gange diaré.
Råd ved "dumping syndrom"
- Små måltider, hver 2.-3. time
- Proteinrig mad
- Drikke mellem måltiderne
- Tilbageholdenhed med sukker
- Slap af efter måltiderne, lig gerne ned og hvil en stund.
Efter at hele mavesækken er fjernet, kan en del patienter opleve, at en del af de fødevarer, som man tålte før, ikke tåles så godt længere. Dette er noget, hver enkelt må prøve sig frem til.
Overlevelse
Som ved de fleste kræftformer har stadium ved diagnosetidspunktet afgørende betydning for livsudsigterne. Kvinder synes at have lidt dårligere prognose end mænd, men dette er ved at ændre sig. Hvis kræften i mavesækken kan fjernes fuldstændigt, vil ca. 40% af patienterne være i live efter 5 år. Hvis kræften i mavesækken er kommet for langt (spredning), når den bliver opdaget, er situationen langt mere alvorlig.
Vil du vide mere?
- Ventrikelkræft - for sundhedspersonale
- Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse
- Se også regionale forløbsbeskrivelser for mavekræft
Illustrationer
Kilder
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 23.10.2008
- Seneste redaktionelle revidering: 21.12.2010
