Kræft i spiserøret

Kræft i spiserøret (øsofagus) udgør ca. 1% af alle kræftformer. Hvert år får 400 mennesker i Danmark konstateret kræft i spiserøret. Tilstanden er tre gange så hyppig blandt mænd som blandt kvinder. Personer, som ryger eller er alkoholmisbrugere, har øget risiko for at få kræft i spiserøret.

De mennesker, som er vedvarende plaget af sure opstød/halsbrand (se gastroøsofageal reflukssygdom), har en lille øget risiko. Nogle af disse personer har Barretts øsofagus, som øger risikoen for udvikling af kræfttypen adenokarcinom. Denne kræfttype har i de seneste årtier haft en stigende forekomst i den vestlige verden.

Kræft i spiserøret

De første symptomer er oftest problemer med at synke maden. Den typiske patient er en ældre person, som har haft tiltagende synkebesvær. I første omgang oplever personen problemer med at synke fast føde, efterhånden kommer der også problemer med at synke mere flydende føde. På grund af dette taber patienten sig og får det alment dårligere. Hvis man får brystsmerter og bliver hæs, tyder det på, at kræften har bredt sig til brysthulen.

Sene tegn kan være bryst- eller rygsmerter, når man synker, dårlig ånde og forandringer i fingrene (trommestikfingre). Sammenvoksning (fisteldannelse) mellem spiserør og luftrør giver hoste, efter man synker, og øger risikoen for lungebetændelse. Andre tegn sent i forløbet kan være: Horners syndrom (dvs. lille pupil, øjenlåg som hænger og indfaldent øje), forstørrede lymfeknuder på halsen, vedvarende brystsmerter og udtalt hikke.

Den forøgede forekomst af kræfttypen adenokarcinom gør, at også personer i 50-60 årsalderen kan få spiserørskræft.

Symptomerne nævnt ovenfor er typiske for diagnosen, og vil give lægen mistanke om kræft i spiserøret. For at kunne sige noget sikkert, skal der foretages en gastroskopi. Her vil lægen kunne tage en vævsprøve af slimhinden i spiserøret og analysere vævsstykket ved at forstørre det i et mikroskop. Efter en sådan analyse vil man kunne sige med sikkerhed, om det er kræft eller ej. For at finde ud af hvor fremskreden sygdommen er, er det nødvendigt at udføre en ultralydsundersøgelse og CT- eller MR-skanning af spiserøret.

Ud over gastroskopien vil lægen sandsynligvis tage blodprøver for at udelukke andre sygdomme som i udgangspunktet kan ligne spiserørskræft. Før en eventuel operation skal lunge- og hjertefunktionen vurderes.

På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er kræftsygdommen ofte spredt uden for spiserøret.

Den behandling man bliver tilbudt afhænger af, hvor langt kræftsygdommen er kommet.

I de tidlige stadier kan man enkelte gange prøve med operation, men færre end 1/3 af patienterne kan behandles med operation. Patienten bør vurderes på en specialafdeling for at afgøre, om han/hun kan opereres. Operation er imidlertid ressourcekrævende og behæftet med alvorlige komplikationer. Om målet er at lette eller lindre symptomerne, eller om man prøver at fjerne kræften, afhænger af, hvor meget kræftsygdommen har bredt sig. Langtidsoverlevelse opnås hos få patienter.

Ud over operation kan man behandle sygdommen med "cellegift" (kemoterapi) og strålebehandling. Kemoterapiens effekt er imidlertid omdiskuteret.

Mennesker med spiserørskræft har ofte behov for at blive indlagt på grund af synkebesvær, underernæring, behov for blodtransfusion og justering af den medicinske smertebehandling.

Kræft i spiserøret er en alvorlig sygdom med en dårlig prognose. Dem, som bliver syge, vil oftest blive dårligere og dårligere, efterhånden som tiden går. Desværre opdages sygdommen som regel på et så sent tidspunkt, at sygdommen er langt fremskreden. Det bedste man kan gøre i disse tilfælde er at give patienten lindrende behandling. 85% er døde inden 2 år efter, at diagnosen er stillet. Knapt 10% er i live 5 år efter, at diagnosen er stillet.

• Gastroøsofageal reflukssygdom
• Barretts øsofagus
• Gastroskopi
• Kemoterapi
• Strålebehandling
• Spiserørskræft - for sundhedspersonale
• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse
• Se også regionale forløbsbeskrivelser for spiserørskræft

Fagmedarbejdere

Datoer