Patienthåndbogen - http://patienthaandbogen.dk
Gastroskopi
Fakta
- Gastroskopi er en undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, der foretages med en bøjelig slange (gastroskop).
- Undersøgelsen foretages, hvis man har symptomer fra den øvre del af maven. Undersøgelsen kan vise, hvad årsagen er til symptomerne. Man kan ofte behandle fundene gennem gastroskopet.
Hvad er en gastroskopi?
Gastroskopi
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen (se tegning). For at udføre undersøgelsen anvender lægerne et gastroskop. Et gastroskop er en bøjelig slange, som kan overføre farvebilleder fra kroppens indre via et videokamera til en Tv-skærm.
Gastroskopi er en undersøgelse, som foretages hyppigt på de fleste sygehuse og i speciallægepraksis. De fleste undersøgelser bliver udført ambulant, dvs. uden at du bliver indlagt på sygehuset.
Hvad bruges gastroskopi til?
Symptomer og tegn, som stammer fra øvre del af fordøjelseskanalen, er ofte svage og upræcise. En diagnose baseret på sygehistorien alene kan derfor være usikker. Gastroskopi er den undersøgelse som anbefales, hvis en mere sikker diagnose er nødvendig.
Man foretager undersøgelsen for at se efter sygdomsforandringer i slimhinden i spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen. Det kan for eksempel være sår, betændelsesforandringer, godartede eller ondartede svulster, men ofte finder man helt normale forhold. Lægen vil også foretage en gastroskopi for at kontrollere, at sår i mavesækken heler. Ved akut blødning i mavetarmkanalen foretager man ofte en gastroskopi for at finde og behandle blødningskilden, som meget ofte er et blødende mavesår.
Af og til kan den læge, som foretager undersøgelsen (endoskopøren), ikke med sikkerhed bedømme om en synlig forandring i slimhinden er af betydning eller ej. Det er især vigtigt at skelne mellem godartede og ondartede svulster eller sår. I de tilfælde bliver der taget vævsprøver (biopsier). Via gastroskopet fører lægen en tang ned, som kan "bide" et lille stykke af svulsten eller sårkanten. Denne prøve bliver sendt til et laboratorium, hvor man mikroskoperer vævsstykket. På den måde kan man med større sikkerhed fastslå diagnosen, f.eks. om der er kræftforandringer.
Der kan også foretages små indgreb gennem gastroskopet. For eksempel kan mindre svulster (polypper) fjernes ved hjælp af en slynge, som føres ind gennem gastroskopet. Slyngen placeres omkring svulsten eller stilken til polyppen. Elektrisk strøm sendes gennem slyngen, således at svulstens fæste til slimhinden brændes over, uden at det bløder noget særligt. Svulsten kan derefter undersøges videre ved brug af mikroskopi.
Hvordan forbereder jeg mig?
Proceduren ved gastroskopi kan variere noget fra sted til sted, men ofte gælder følgende:
- Du skal møde fastende til undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må spise, drikke eller ryge efter kl. 24.00 aftenen før undersøgelsen - eller senest 6 timer før undersøgelsen.
- Hvis du bruger blodfortyndende medicin eller insulin, skal du kontakte din læge, således at den medicin, du tager, kan justeres. Når det gælder blodfortyndende medicin, indebærer det som regel, at du ikke tager denne medicin de sidste 2-4 dage før undersøgelsen. Hensigten er at undgå alvorlige blødninger i forbindelse med undersøgelsen.
- Bruger du acetylsalicylsyre eller gigtmedicin (NSAID, spørg din læge), må du ikke tage denne medicin de sidste 5 dage før undersøgelsen.
- Det kan være, at du vil få noget beroligende medicin i forbindelse med undersøgelsen. I så fald må du ikke selv køre bil hjem fra undersøgelsen.
Hvordan udføres undersøgelsen?
Umiddelbart før undersøgelsen vil du få sprayet lokalbedøvelse i svælget. Dette virker i omtrent ½ time. I nogle tilfælde bliver der givet en sprøjte med et beroligende middel. Du vil få sat en plastring mellem tænderne for at forhindre, at du bider i skopet. Eventuelle løse tænder skal tages ud før undersøgelsen.
Gastroskopet er en fingertyk bøjelig slange. Det er tyndere end meget af den mad, du spiser.
Gastroskopet føres ind gennem munden, igennem spiserøret og videre ned i mavesækken og tolvfingertarmen (se figur). Luft blæses ind for at udvide området, således at undersøgeren får bedst mulig oversigt. Når undersøgelsen foregår, ligger du på venstre side på et leje. Opkastningstendens, trykfornemmelse og oppustethed er almindelige gener ved undersøgelsen. Undersøgelsen tager normalt mellem 10 og 20 minutter.
Hvad kan en gastroskopi vise?
Langt de fleste gastroskopier er normale.
Man ser efter, om der er sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, eller om der er tegn på irritation af slimhinden. Herudover kan der være godartede eller ondartede svulster, og man kan se åreknuder i den nederste del af spiserøret samt spiserørsbrok. Der kan også være tegn på betændelse f.eks. svampeinfektion.
Hvor farlig er gastroskopi?
Der forekommer stort set aldrig skader på spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen som følge af selve skopet. I meget sjældne tilfælde kan der gå hul, hvilket er en alvorlig komplikation, der kræver operation. Hvis der bliver taget vævsprøver eller fjernet polypper, kan der også en sjælden gang opstå blødninger. Du skal derfor være på sygehuset i 1-2 timer efter undersøgelsen. I denne observationstid må du ikke spise eller drikke.
Har du fået fjernet større polypper fra mavesækken, kan det være, at du skal blive på sygehuset til næste dag. På den måde sikrer man sig, at der ikke opstår blødning i mavesækken.
Videre opfølgning
Den læge, der har udført gastroskopien, vil fortælle dig om resultatet af undersøgelsen. Din sædvanlige læge eller speciallægen vil modtage besked om undersøgelsen samt resultat af eventuelle vævsprøver i løbet af 1-4 uger. Hvis prøverne viser forandringer, som kræver speciel kontrol eller anden opfølgning, for eksempel henvisning til operation, bliver dette ordnet af lægen, der undersøgte dig, eller din egen læge.
Hvis der opstår specielle problemer efter undersøgelsen, f.eks. at du kaster blod op, får sort og tjæreagtig afføring eller kraftige mavesmerter, skal du tage direkte kontakt til sygehuset.
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 18.12.2008
- Seneste faglige revidering: 09.11.2011
- Seneste redaktionelle revidering: 09.11.2011




